Hvordan vil du dømme?

Kredsretten i Nuuk inviterede lørdag aften på en fiktiv retssag. Hvordan vil du dømme, hvis du var dommer?

Nivi Lange og Sandra Heilmann var til en retssag for første gang. De ville dømme kvinden skyldig - og endda sætte dommen op til yderligere to måneder i anstalten. Foto: Benny Kokholm Mor og datter, Ruth og Debora Johannesen, diskuterede længe retssagen, men fandt frem til, at kvinden var skyldig i forhold 1 - spritkørslen. Dog mente de, vidnet var utroværdigt. De mente desuden, det var forkert gjort, da politiet trængte ind i kvindens lejlighed uden ransagningskendelse. - Godt, jeg ikke er dommer. Jeg ville ikke ane, hvad jeg skulle dømme og tro på, sagde Debora Johannesen. Foto: Benny Kokholm Nuuk Kredsret valgte for første gang at opføre en fiktiv retssag for publikum. Det skete på Kulturnat 2012. Retssagen blev opført i to akter - en på grønlandsk og en på dansk. Foto: Benny Kokholm Nivi Lange og Sandra Heilmann var til en retssag for første gang. De ville dømme kvinden skyldig - og endda sætte dommen op til yderligere to måneder i anstalten. Foto: Benny Kokholm Mor og datter, Ruth og Debora Johannesen, diskuterede længe retssagen, men fandt frem til, at kvinden var skyldig i forhold 1 - spritkørslen. Dog mente de, vidnet var utroværdigt. De mente desuden, det var forkert gjort, da politiet trængte ind i kvindens lejlighed uden ransagningskendelse. - Godt, jeg ikke er dommer. Jeg ville ikke ane, hvad jeg skulle dømme og tro på, sagde Debora Johannesen. Foto: Benny Kokholm Nuuk Kredsret valgte for første gang at opføre en fiktiv retssag for publikum. Det skete på Kulturnat 2012. Retssagen blev opført i to akter - en på grønlandsk og en på dansk. Foto: Benny Kokholm Nivi Lange og Sandra Heilmann var til en retssag for første gang. De ville dømme kvinden skyldig - og endda sætte dommen op til yderligere to måneder i anstalten. Foto: Benny Kokholm
Offentliggjort

Denne retssag er fiktiv, men hvordan vil du dømme, hvis du var dommer?

I aftes åbnede kredsretten nemlig dørene i anledning af kulturnat 2012 i Nuuk - som egentlig altid er åbne for tilhørere - og bød på en fiktiv retssag på grønlandsk og dansk. Tilhørerne fyldte godt op i retssal nummer 1, og for mange var det første gang, de overværede en retssag. Dommer Myrna Lynge bad publikum selv tage stilling til dommen, som vil blive bragt senere her på sitet.

Sermitsiaq.AG fulgte den danske version:

- Retten er sat, sagde dommer Myrna Lynge, der først havde forklaret de mange tilhørere, hvor anklagemyndigheden og forsvareren er placeret i en retssal. Desuden blev tilhørerne belært:

- Alle rejser sig, når dommeren kommer ind.

Og så skramlede stolene, hvorefter alle rejste sig.

I den fiktive sag blev en 44-årig kvinde tiltalt for to forhold: For at have kørt bil i påvirket tilstand med en alkoholpromille på 2,12 og for et forhold om hæleri, hvor hun havde erhvervet sig et 52 tommer B&O-fladsskærmsfjernsyn for 5.000 kroner, begge forhold var sket 15. november 2011, hvor politiet dukker op på kvindens bopæl ved et-tiden om natten på grund af mistanke om spirituskørsel.

Uden ransagningskendelse går politiet ind i lejligheden og får øje på emballagen fra fladsskærmsfjernsynet. Få dage forinden har der nemlig været indbrud i GRC, hvor der er stjålet to fladskærmsfjernsyn af samme mærke og størrelse. Det viser sig, at serienummeret på emballagen er et de stjålne koster, som stammer fra indbruddet.

Forhandlede prisen ned
Anklagemyndigheden nedlagde påstand om frakendelse af retten til at føre bil i to år plus en bøde på 10.000 kroner for forhold 1. Og i forbold 2 krævede anklagemyndigheden, at tv'et blev konfiskeret, og at kvinden blev idømt 20 dages anstaltsanbringelse med en prøvetid på et år.

Den 44-årig kvinde blev afhørt i retssalen, hvor hun blandt andet understregede, at hun aldrig normalt drikker, og at hun lige den dag havde været i byen med fire andre. Senere på aftenen møder hun én, som hun påstår bor i samme blok som hende, og som kører hende hjem fra byen i kvindens bil. Den omtalte bilist er aldrig fundet eller set siden.

For forhold 2 siger kvinden, at hun havde søgt på internettet efter et billigere fladsskærmstv, og at hun får kontakt med én, der kan levere et tv for 5.000 kroner.

- Først ville vedkommende have 10.000 kroner for det, men vi forhandlede og nåede frem til 5.000 kroner. Tv'et blev leveret på en parkeringsplads, og da der var snestorm den dag, gik handlen hurtigt. Det glippede med at få en kvittering for handelen, sagde kvinden, der nægtede sig skyldig i begge forhold.

Er vidnet troværdigt?
Som vidne førte anklagemyndigheden en kvinde, der havde lagt mærke til den 44-årige kvinde i byen. De havde spist på samme restaurant, og vidnet erklærede, at selskabet havde ophørt sig højrøstet og var fulde:

- Vi blev nødt til at flytte os fra dem, fordi de larmede så meget, sagde vidnet, der også bemærker den 44-årige, da vidnet ville cykle hjem fra byen:

- Hun vaklede og mumlede for sig selv og klappede sig selv på lommerne for at finde sine bilnøgler. Hun satte sig ind i bilen og kørte væk. Hun virkede meget fuld, sagde vidnet.

Forsvareren anførte i sin procedure, at vidnet ikke efter hans mening var troværdigt, og at han mente, at anklagemyndigheden ikke havde løftet bevisbyrden tilfredsstillende.

- Blandt andet var politiet trængt ind i min klients lejlighed uden ransagningskendelse, sagde han, der krævede frifindelse for begge forhold, subsidiært 40 timers samfundstjeneste.

Hvad mener du, der skal dømmes i sagen? Skriv gerne din kommentar her under. Sermitsiaq.AG bringer dommer Myrna Lynges dom mandag 23. januar her på sitet.

Powered by Labrador CMS