Hukommelse holder flyttedag
Grønlands Arkiv, som netop har rundet 25 år, bliver en del af Ilimmarfik.

Hver gang, der for 200 år siden var hvalfangst ved Qeqertarsuaq, tegnede kolonibestyreren en lille hval i sin dagbog.
I anledning af Grønlands Arkivs 25 års jubilæum er kolonibestyrerens dagbog fra Godhavn anlæg i 1801 og en række andre karakteristiske arkivalier udstillet på Grønlands Nationalmuseum & Arkiv indtil den 1. december.
– Men hvad siger kolonibestyrerens dagbog med de små tegninger os i dag?
– Foruden at vise os en kolonibestyrer med humoristisk sans kan dagbogen fortælle om fangstforhold og dermed om levevilkårene omkring Qeqertarsuaq for 200 år siden, siger 1.arkivar Niels Frandsen til Sermitsiaq.
Alle kolonibestyrere førte dagbog; ikke alene skrev de om KGHs indhandling af spæk og salg af varer til lokalbefolkningen, men de foretog også daglige vejrobservationer.
De ældste af KGH-dagbøgerne er fra 1782, og de rummer til sammen en guldgrube af oplysninger om livets gang i kolonien.
Læs mere i Sermitsiaq...