Fotokonkurence

Her er vinderen af Sermitsiaqs fotokonkurrence

Foto fra 2012 kåret som det bedste billede

Vinderfotoet stammer fra nationaldagen i 2012

Det var et billede fra nationaldagen i 2012, der vandt Sermitsiaq.AG's fotokonkurrence, hvor vi inviterede læserne til at sende billeder fra Ilulissat i forbindelse med byens 275 års jubilæum.

Fotoet er taget af Else Margrethe Ensted, der bor i Danmark, men som gæstede byen med sin mand.

Imponerende syn
- Vi var nede og se festlighederne i anledning af dagen. Det var imponerende at se, hvordan sejlerne kunne håndtere kajakkerne og vende dem rundt i vandet, forklarer vinderen om billedet.

Læs: Ilulissat varmer op til jubilæum

Begyndte i 1977
Besøget i Ilulissat var kulminationen på et langvarigt ønske om at komme til Grønland.

- Historien om fotoet begyndte i 1977, hvor min mand var i Uummannaq som ferieafløser på telestationen. Da han kom hjem, lovede han at tage mig med til Grønland. Der gik 25 år, før det blev til virkelighed, men det var bestemt en stor oplevelse, forklarer Else Margrethe Ensted.

Læs: Fredericia gav Julie som gave

Sermitsiaq.AG modtog i alt 77 fotos i forbindelse med konkurrencen. Du kan se alle de indsendte billeder her.

Powered by Labrador CMS