Grønlandsk kultur og gensynsglæde: Tivoli trækker folk til fra nær og fjern
Selvom musikken udgør et fortryllende bagtæppe, der vækker minder til live og får folk til at sveje på dansegulvet, er det ikke den egentlige lokkende kraft, der får folk til at strømme til Grønland i Tivoli fra alle himmelstrøg.
Der hviler en magisk stemning over stedet.
Det tager kun få sekunder, før man opdager ansigter, der lyser op i kæmpe smil, glædelige gensyn ledsaget af kram og kys, og ivrig udveksling af begivenheder siden sidste års Tivoli-besøg.
Denne fortryllende atmosfære smitter. Når så mange mennesker er samlet med ét formål – at mødes, at omfavne hinanden og at fejre den grønlandske kultur – opstår der noget helt specielt.
Anine Louise Mattaq fra Upernavik er en af dem, der hvert år med sin 8-årige datter pakker tasken og drager på ferie til Bornholm og derefter til Grønland i Tivoli. For hende er det mest dyrebare mødet med venner og familie, både fra Danmark og Grønland.
- At møde folk, man ikke har set i evigheder, eller blot støde på gamle bekendtskaber fra hjembyen, er som en værdifuld gave i livet, der vækker ubetinget glæde, fortæller hun.
Musikken og boderne spiller en vigtig rolle, men uanset, hvilke toner der fylder luften, så føles det altid magisk at være til stede, når grønlandsk musik bølger gennem Tivoli, fortæller Anine.
Gode rammer til at nyde sin kultur i Danmark
Et andet sted foran scenen sidder tre kvinder og hyggesnakker. Det er søstrene Johanne Pedersen fra Ikast, lillesøster Tine Heilmann fra Maniitsoq og deres veninde Katrine Kleist Jørgensen, som også er bosat i Danmark.
De forventer endnu en uforglemmelig oplevelse. Den tredje søster er på vej til Tivoli mens samtalen finder sted. De har alle været trofaste tilhængere, næsten hvert år, siden det hele begyndte tilbage i 1976.
Første gangvar det 25 grønlandske studerende der samledes i Tivoli den 1. august. Styregruppen blev officielt etableret i 2002, og siden da har det været en fest for sjælen.
I mange år har Carsten Siegstad været konferencier og sørget for, at styre slagets gang.
Johanne Pedersen uddyber med et smil, at de møder alle de elskede ansigter, både fra Danmark og Grønland, og sammen kan de grine, græde og nyde deres kultur ved dagene i Tivoli.
Svært ikke at møde nogen
Samtalen afbrydes, da de tre kvinder ser Julie og Karl nærme sig. Kærlige kram og kys udveksles, og gensynsglæden er stor. Og sådan er det. Man kan ikke gå langt omkring, før man møder folk, man kender nært eller perifært og præsentreres for nye mennesker, som man måske har en fjern familierelation til.
Katrine istemmer at selskabet er dejligt, men hun glæder sig også til når Qarsoq og Siissisoq indtager scenen.
Grønland i Tivoli er ikke bare en begivenhed – det er en oplevelse for sjæl og hjerte, hvor kultur, venskaber, familiegensyn og musik, forenes i en smuk tour de force, der trækker folk til fra nær og fjern, år efter år.