Grønlændernes egen historie
Kim Leine fik torsdag overrakt Politikens Litteraturpris der udløste 250.000 kroner for romanen ”Profeterne i Evighedsfjorden”
Politikens chefredaktør Bo Lidegaard overrakte læsernes nye litteraturpris ”Politikens Litteraturpris” til romanforfatter Kim Leine for hans episke roman ”Profeterne i Evighedsfjorden”.
Chefredaktøren henviste til sin afdøde fars, historiker Mads Lidegaards artikel i tidsskriftet Grønland fra 1986.
- Bogen er inspireret af min fars (Mads Lidegaard red.) artikel af samme overskrift. Det er hans noter gennem hans lange arbejde i Grønland. Det er faktisk grønlandsk sproget beretninger, som han har noteret, sagde Bo Lidegaard torsdag eftermiddag under sin overrækkelsestale overfor 400 tilhørere i Politikens Hus ved Rådhuspladsen i København.
Til overrækkelsen sang det grønlandske kor i København Aavaat-koret og skuespiller Nukâka Coster-Waldau læste en passage op af romanen. Læserrepræsentant for Politikens læsere Martha Kristensen begrundede valget af romanen, og Politikens litteraturkritikker Lasse Horne Kjeldgaard roste bogen med ordene:
- Man kan ikke slippe bogen igen, efter man har åbnet den.
Romanen indhentede ved overrækkelsen af Politikens Litteraturpris sin tredje danske pris. Den episke roman fik også Boghandlernes pris ”De Gyldne Laurbær” og ”Weekendavisens Litteraturpris”.
Den overvældet forfatter Kim Leine takkede med humoren i behold:
- Nu kan jeg endelig bryde sammen og tilstå, at der er en relation, til det Bo (Lidegaard red.) sagde for lidt siden. Jeg er slet ikke den, I tror, jeg er. Jeg kan slet ikke skrive. Men sådan er det at være episk forfatter. Man er en charletan og en platugle, og man stjæler fra de ægte talenter, sagde Kim Leine til salens stor begejstring.
Profeterne i Evighedsfjorden handler om 1700-tallets Grønland, religiøsitet, ensomhed, savn og de menneskelige drifter, som ingen kan styre.