Galleri: Børn og bjørn i hopla i Ittoqqortoormiit

Læserne vil i år kunne følge sommeraktiviteterne gennem blogindlæg skrevet af canadieren Isabelle Flammia, og derudover Ena Kurtagic Granulos meget flotte billeder. Begge var med i Qaanaaq i 2014 og er nu vendt tilbage til verdens største ø:

Uge tre
Om søndagen holder vi alle fri. Og denne søndag tog otte af os frivillige på vandretur til spøgelsesbyen Uunartoq på Kap Tobin, som ligger på den anden side af fjorden.

Vi stod tidligt op og startede vores tur klokken 08.00. Turen var hård og lang, og det var måske lidt ambitiøst af os. Vi vidste, at det ville blive en lang vandretur, men den var længere og langt hårdere end forventet.

Det tog os cirka seks timer at komme dertil og syv timer at nå tilbage til Ittoqqortoormiit. På vejen ud fulgte vi sporet, men på vejen hjem fandt vi selv vej. Vi blev mødt af fantastiske syn på både ud- og hjemvej.

Vi kravlede op ad sneklædte fjelde og kurede nedad. Vi krydsede et vandfald, vi klatrede på kæmpe sten med udsigt over fjorden, vi så gletsjere og kæmpe isbjerge. Skønheden var overvældende for os alle; lige meget hvilken vej vi kiggede, var udsigten helt fantastisk smuk. Vi var også så heldige, at vi stødte på både fugle, ænder og sneharer, men ingen isbjørne. På trods af at vores gruppeleder havde taget riflen med, var jeg glad for, at vi ikke stødte på en isbjørn.

Da vi var ankommet til Uunartoq, besøgte vi nogle af husene og begyndte at lede efter de varme kilder. Vores gruppeleder havde fortalt, at der var varme kilder cirka en kilometer fra byen. Vi ledte efter dem i cirka 40 minutter, men fandt dem aldrig. Vi skulle nok have medbragt et kort.

Vi besluttede at holde op med at lede efter kilderne og hvile os i fem minutter, inden vi skulle hjemad igen. Vi vidste, at der var lang vej hjem. Da vi kom hjem klokken 21.00, var vi alle meget sultne og trætte. Vi gik hen på skolen, hvor de resterende frivillige havde lavet pizza og brownies til os. Vandreturen var vanskelig, men vi var stolte over at have gennemført turen og glad for alle de gode oplevelser.

Skibet kommer
I to uger har vi nu hørt om skibet fra RAL, som skulle komme med mad og andre varer til byen. Men hver gang er det blevet forsinket på grund af havisen. Butikken bliver mere og mere tom, og alle i byen inklusive vores gruppe venter utålmodigt på, at skibet skal ankommer.

Sidste mandag morgen gik der rygter om, at skibet ville komme om eftermiddagen. Klokken cirka 17.00 var jeg oppe i Hallen og lege med børnene sammen med andre frivillige, da andre kom og hentede os og fortalte, at skibet var i sigte.

Jeg havde lært at sige ’Skibet kommer’ på grønlandsk tidligere på dagen, så det råbte jeg til børnene.

Vi mødte en masse børn ude på vejen og alle begyndte at løbe og skrige ’Skibet kommet!.’ Da vi kom ned til havnen, var hele byen samlet. Man kunne føle spændingen i luften. Det føltes ligesom om, det var jul! Børnene råbte så højt de kunne, mens de voksne klappede. Skibet kom nærmere, og de lokale tog imod det med fyrværkeri. Skibet svarede tilbage med et højt tudende horn. Det føltes som om, vi bød en gammel ven velkommen. Det var en meget følsom og hektisk stund! Alle de frivillige og jeg følte os meget heldige, at få lov at dele dette øjeblik sammen med de lokale. Det var en helt enestående oplevelse!

Bjørn i sigte!
I torsdags stod jeg I køkkenet og lavede brød, da alle begyndte at råbe “Nanoq, Nanoq”. En isbjørn gik rundt på isen lige uden for byen!!! Vi kunne se den fra skolevinduet. Jeg løb ud på gaden sammen med børnene, iført forklæde, mel med videre. Vi løb ned til vandkanten hvor hele byen igen stod samlet. Bjørnen var så tæt på, at man kunne se detaljerne i pelsen mv. Vi var alle meget begejstrede over at se en isbjørn så tæt på!

Bjørnen gik fra den ene side af fjorden til den anden i næsten en time, og vi fulgte den alle fra kanten. Hundene gøede og var meget ivrige, og nogle kom endda løs fra deres kæder. Vi havde hørt fra en canadisk kvinde, som bor i byen og arbejder i butikken, at hun havde ventet seks år på at se en bjørn nær byen. Vi havde kun været her i to uger og havde fået denne store oplevelse, og indså hvor heldige vi var!

I Hvalrosbugten med børnene
I fredags tog vi og cirka 40 børn ind til Hvalrosbugten. Her legede vi lege, spillede bold og lavede bål. Vi lavede igen snobrød over bålet og fik frisk frugt til. Nu hvor skibet er kommet, kan vi endelig nyde friske frugter og grøntsager, hvilket er skønt! Vi havde det bare SÅ sjovt hele dagen, med forskellige lege, konkurrencer og spil. Alle hyggede sig, og vi så endda også en sæl. Indtil videre har vi virkelig været heldige med alle de dyr vi har set. Nu håber vi bare, at vi også når at se en moskusokse!

Om bord på skibet var der mere af det Lego og de kreative ting, Foreningen Grønlandske Børn har fået og købt til lejren, så vi glæder os til at få mulighed for at lave nye ting med børnene.

Læs også: Billedgalleri: Sommercamp i Ittoqqortoormiit

Galleri: Stemningsbilleder fra Ittoqqortoormiit