G-60 og Zikaza giver koncert når Grønland indtager Tivoli

Om en uge indtager Grønland tivoli i København. Arrangørerne byder blandt andet ind med trommedans og dans til Zikaza.

Zikaza indtager scenen i Grønland i Tivoli i år.
Offentliggjort

Om en uge, søndag den 31. juli træder Grønland ind i Tivoli, hvor der bydes to dage med trommesang, korsang, maskedans og grønlandsk musik.

Arrangørerne er klar med et program, som grønlændere og andre med grønlandske relationer kan nyde under den kulturelle folkefest i forlystelseshaven.

- Grønland i Tivoli er et lille vindue til Grønland. Ikke kun til grønlandske gæster, men også til Danmark og til resten af verden. Som uerfaren Grønlandskender får man masser af muligheder for at lære lidt mere om Grønlands kulturelle fortid, nutid og fremtid, siger konferencier i GiT, Carsten Siegstad.

Og det er lige præcis den kulturelle fortid, nutid og fremtid, som folkefesten byder ind med under den 45. Grønland i Tivoli.

Husk hvem du er

Kassaaluk Qaavigaq, Gaz Zaa Lung, vil give trommedans, maskedans kan opleves, samt nyere og ældre bands vil give numre til de to dages fest.

Maskedanser Bendo Schmidt understreger, at grønlændere skal huske på, hvor vi kommer fra:

- Som uddannet skuespiller og auteur er jeg dybt imponeret og inspireret af Inuitiske trommesange fra Grønland, Alaska samt strubesange fra Canada, som fremkalder og understøtter mit dramatiske danseudtryk. Jeg glæder mig altid til at lave mit uaajeerneq/maskedans og ikke mindst til GIT, da jeg mener, at vi skal huske på, hvor vi kommer fra, og Uaajeerneq er en uadskillelig del af den oprindelige grønlandske/Inuit kultur, siger hun.

Her er programmet

Udover boder med grønlandske varer og håndværk, så har styregruppen i Grønland arrangeret folkefesten, der er sprængfyldt med velkendte bands.

Søndag den 31. juli

13.00-13.05 Velkomst, konferencier Carsten Siegstad

13.05-13.25 Trommedans

13.30-13:50 Rasmus Klump besøger bodområdet

14.05-14.25 Maskedans

14.30-15.00 Tivoli-Garden

14.30-14:50 Rasmus Klump besøger bodområdet

15.30-15:50 Rasmus Klump besøger bodområdet

15.35-16.25 Aqqa Band

16.30-17.00 Tivoli-Garden

17.00-17.45 Aavaat (grønlandsk kor)

19.00-19.30 Pele Møller Band

20.00-21.00 Poulsen Band

21.30-22.45 G-60

23.00 Tak for i dag

Mandag den 1. august

12.30-12.35 Velkomst, konferencier Carsten Siegstad

12.35-13.00 Trommedans

13.15-13.45 Maskedans

13.30:13:50 Rasmus Klump besøger bodområdet

14.00-14.45 Aavaat (grønlandsk kor)

14:30-14:50 Rasmus Klump besøger bodområdet

15.00-15.30 Pele Møller Band

15:30-15:50 Rasmus Klump besøger bodområdet

16.00-16.45 Aqqa Band

17.00-17.20 Præmietrækning

18.50-19.45 G-60

20.15-21.00 Poulsen Band

21.30-22.45 Zikaza

23.00 Tak for i år / Takuss

- Lyden fra scenen ændrer sig til grønlandsk, og på Plænen krammer og hilser grønlændere på hinanden i et glædeligt gensyn. I disse specielle dage er det derfor en ekstra oplevelse, når man besøger Tivoli. I år ser jeg frem til en fantastisk flot performance fra alle musikbands, sangere og skuespillere, og jeg ser især frem til at møde masser af glade og forventningsfulde mennesker, hvor mange har set frem til en ”normal” Grønland i Tivoli efter et par år med corona, siger Carsten Siegstad.

Powered by Labrador CMS