Sommerlejr

Frivillige fra hele verden laver sommercamp i Nanortalik

17 frivillige fra Grønland, Canada, Rusland, Tyrkiet, Frankrig, England og Danmark laver sommeraktiviteter for byens 450 børn

Børn og frivillige i gang med at male på sommerlejren i Qaanaaq i 2014 Foreningen Grønlandske BørnNicola med et par af børnene i Nanortalik Nicola Abraham for Foreningen Grønlandske BørnFoto fra Nanortalik i forbindelse med forberedelserne til årets sommerlejr Nicola Abraham for Foreningen Grønlandske BørnKirken i Nanortalik Arkiv Sermitsiaq/AGForeningen Grønlandske Børn arrangerede sommerlejr i Ittoqqortoormiit i 2015 Foto: Foreningen Grønlandske BørnEn isbjørn kom på besøg, mens foreningen havde sommerlejr i Østgrønland i 2015 Foreningen Grønlandske BørnFoto fra Foreningen Grønlandske Børns sommercamp i Ittoqqortoormiit i 2015 Foreningen Grønlandske BørnFoto fra Foreningen Grønlandske Børns sommercamp i Ittoqqortoormiit i 2015 Foreningen Grønlandske BørnFoto fra Foreningen Grønlandske Børns sommercamp i Ittoqqortoormiit i 2015 Foreningen Grønlandske BørnEt sejlskib kom på besøg i Nanortalik, mens Foreningen Grønlandske Børn gæstede byen i februar Foreningen Grønlandske Børn Foreningen Grønlandske Børn Foreningen Grønlandske Børn
Offentliggjort

For tredje år i træk arrangerer Foreningen Grønlandske Børn, i samarbejde med Mellemfolkeligt Samvirke/ActionAid Denmark, sommercamp - med frivillige fra hele verden.

I år går turen til Nanortalik, hvor byens børn og unge får mulighed for at deltage i en måneds gratis sommeraktiviteter.

I 2014 fandt lejren sted i Qaanaaq, og året efter var Ittoqqortoormiit værtsby.

Billedgalleri: Sommercamp i Ittoqqortoormiit

Camp Nuan
Camp Nuan hedder sommercampen i år, hvor 17 frivillige fra Canada, Rusland, Tyrkiet, Finland, Frankrig, England, men også fra Grønland og Danmark, ankommer til Nanortalik og sætter gang i aktiviteter på byens skole.

Lokale lejrledere
Holdet består af to lejrledere fra Qaqortoq og Ittoqqortoormiit, en mentor fra Ilulissat, to praktikanter/mentees fra Qaanaaq og Ittoqqortoormiit, en frivillig fra Nuuk, to fra Finland, to fra Rusland, tre fra Danmark, en fra Canada, en fra Tyrkiet, en fra Frankrig og en fotograf fra Storbritannien.

En uge senere ankommer to danske frivillige som sammen med projektet 'The Future Belongs to Us' skal lave fotoaktiviteter med byens børn, som skal ende med at blive til en bog.

Gratis aktiviteter
Lige som de foregående år vil der i perioden være gratis aktiviteter for alle byens børn og unge mandag til fredag fra klokken 12.00 -18.00.

Her vil børnene blandt andet kunne male, tegne, spille bold, bygge Lego, lave fimoler, lave smykker og meget mere. Aktiviteterne begynder mandag den 11. juli.

Kulturel aften
Hver lørdag vil hele byen blive inviteret til en event. Lørdag den 9. juli er der således kulturel aften på programmet.

Her vil byens borgere få mulighed for at smage mad fra de frivilliges hjemlande, lære facts om landende samt lære de frivillige at kende.

De frivillige skal bo på skolens kollegie, og aktiviteterne vil foregå på skolen og udendørs.

Galleri: Se de sidste fotos fra sommercampen i Østgrønland

For 450 børn
- Vi håber, at vi får besøg af rigtig mange af byens 450 børn. Vi har i hvert fald et hold af frivillige med, som glæder sig til at møde børnene og deres forældre og sætte gang i lege, musik og sport sammen med børnene, forklarer Gunver Justesen, som er projektleder i Foreningen Grønlandske Børn, i en pressemeddelelse.

Gunver Justesen oplever desuden, at der har været stor opbakning fra Kommune Kujalleqs side i forbindelse med projektet.

Se billeder fra Nanortalik og fra tidligere sommerlejre i bunden af denne artikel.

Sermitsiaq.AG vil i lighed med tidligere år løbende bringe en blog med fotos fra lejren.

Powered by Labrador CMS