Nuuk
Fredsløb i Nuuk
Islands præsident og islandske parlamentsmedlemmer sender fredsfakkel til Grønland
Sri Chinmoy-Oneness-Home-Peace Run ankom mandag til Nuuk.
Det er første gang, at fredsløbet er i Grønland.
Dette er en verdensbegivenhed, som over 150 lande har deltaget i fra løbets start i 1987, og som Grønland får nu mulighed for at deltage i.
Ni løbere fra otte lande bærer den lysende fredsfakkel igennem ugen i Nuuk.
Fredsløbet
Fredsløbet, som det også bliver kaldt, var i Island i weekenden, og mange borgere deltog ved at holde den lysende fredsfakkel og sende gode tanker til Grønland.
Sri Chinmoy startede oprindeligt løbet med netop den tanke at binde folk sammen gennem gode tanker, venskab, harmoni og fred.
Præsident løb forrest
Islands præsident, Guðni Th. Jóhanesson, tog imod fredsfaklen og løb en runde sammen med sine medborgere og fredsløbsholdet og sendte lykønskninger til Grønland.
Mandag sendte medlemmer af det islandske parlament, Althingi, fredsfaklen til Grønland på en symbolsk måde med gode ønsker og fredshilsner til hele Grønland.
En uge
Sri Chinmoy-Oneness-Home-Peace Run-holdet er i Nuuk fra den 26. september til den 3. oktober og arrangerer en del begivenheder under opholdet.
Holdet skal besøge alle folkeskoler i Nuuk, og på lørdag bliver der et løb på to kilometer.
Hovedstad for fred
Nuuk bliver officielt en hovedsted for fred, Sri Chinmoy-Peace-Blossom, og bliver dermed en del af en række fredshovedstæder såsom Reykjavik, Stockholm, Oslo og Ottawa - for blot at nævne nogen.
Nærmere oplysninger om løbet og arrangementer i Nuuk i den kommende uge findes på hjemmesiden: www.peacerun.org/gl