Forskelle på de to efterskoler i Grønland?

Medlem af Inatsisartut for Siumut Ruth Heilmann stiller nu en lang række spørgsmål til naalakkersuisut om efterskoler. Men hun begrunder ikke, hvorfor hun stiller spørgsmålene.

For det første efterlyser hun en redegørelse til Inatsisartut om tiltag for efterskoler. Hun vil gerne have at vide, hvilke værdier man baserer undervisningen på. Og så vil hun gene vide, hvilke ligheder og forskelle, der er på de to efterskoler i Qasigiannguit og Maniitsoq.

Ruth Heilmann spørger også om, hvordan eleverne er blevet integreret i de to byer.

Det kulturelle og sporten ligger også Ruth Heilmann meget på sinde. Derfor vil hun gerne vide, hvor stor en vægt skolerne lægger på det kulturelle, eksempelvis sport, drama, håndarbejde, musik og sang.

Hun vil også gerne vide, om eleverne involveres i rengøring på værelserne og i madlavningen på skolerne.

Endelig efterlyser Ruth Heilmann et overblik over, hvem der stopper på efterskolerne i utide, og om man registrerer, hvorfor de stopper.

Det kan i øvrigt oplyses, at der i skoleåret 2011-12 har været en overvældende interesse for efterskoler:

593 elever har ansøgt om optagelse på efterskoleophold i Grønland og Danmark for skoleåret 2011/2012.

Ansøgningerne før skolestart var fordelt på:

Danmark: 288
Maniitsoq: 156
Qasigiannguit: 149

250 forventes at kunne få tilskud til ophold på de danske efterskoler. Maniitsoq efterskole optog 70 elever og afviste eller satte 86 elever på venteliste. Villads Villadsen optog 86 elever og afviste eller satte 63 elever på venteliste.

Det betød, at 406 efterskoleelever blev optaget på grønlandske og danske efterskoler med tilskud fra selvstyret. Modsat betød det dog desværre også, at 149 ansøgere til efterskoler i Grønland fik afslag på efterskoleophold på grund af de begrænsede pladser på de to efterskoler. Det fremgår af nanoq.gl.