Flersprogethed kan accelerere hjernens udvikling og hjælpe børn

- Mor, er jeg klogere, fordi jeg kan tale flere sprog?

Det er der måske nogle flersprogede børn, der har spurgt deres forældre om. Og selvom det ikke handler om intelligens, tyder et nyt studie faktisk på, at der er forskel på et- og flersprogede børns hjerner.

Det skriver Videnskab.dk.

- Vi vurderer, at flersprogethed kan accelerere hjernens udvikling og resultere i, at flersprogede børns funktionelle organisation i hjernen minder mere om en voksens, siger Young Hye Kwon, som er professor ved Department of Psychology på Yale University og hovedforfatter på det nye studie, til Videnskab.dk.

Klarer sig generelt bedre

Ifølge studiet har flersprogede børn ikke bare anderledes hjerneforbindelser, men de klarer sig også bedre i opgaver, der tester deres arbejdshukommelse, som også kaldes korttidshukommelsen.

Det nye studie understøtter den kendsgerning, at hjernen er dynamisk og kan formes alt efter, hvordan vi bruger den, mener forskerne, der står bag.

I studiet har de analyseret hjerneskanningsdata fra 335 børn mellem ni og ti år. Her viser det sig, at flersprogede børn har flere forbindelser mellem nakkelappen, den bagerste del af storhjernen, og pandelappen, som sidder forrest i hver hjernehalvdel.

Det er områder, som er involveret i hjernens bearbejdning af sprog, og som er tæt forbundet med arbejdshukommelsen, forklarer Young Hye Kwon.

Data fra mere end 1000 børn

Ud fra disse hjerneskanningsdata har en maskinlærings-algoritme - et computerprogram, der behandler store mængder data og grupperer dem i systemer - trænet i at genkende funktionelle forbindelser i hele hjernen, sorteret flersprogede og et-sprogede børn med 81 procents nøjagtighed.

- Hvert menneskes hjerneforbindelser lader til at udgøre et unikt mønster ligesom et fingeraftryk. Algoritmens evne til at adskille de to sproggrupper peger på, at hver gruppe udover deres unikke træk også har et fælles mønster, der afspejler deres sprogbrug i hverdagen, siger Young Hye Kwon.

Udover hjerneskanningerne har forskerne nemlig set på data fra 1.075 et- eller flersprogede børn, som skulle løse opgaver, der sætter arbejdshukommelsen på prøve.

Arbejdshukommelsen eller korttidshukommelsen er den hukommelse, der gør det muligt for os at fastholde forskellige indtryk som ord og tal i længere tid. I den type opgaver klarede de flersprogede børn sig bedre end de etsprogede.

Det tyder på, at flersprogede børn kan have en bedre arbejdshukommelse, mener forskerne. Især set i lyset af hjerneskannings-resultaterne.

Ingen endegyldige svar

Der er dog også studier, der ikke finder en sammenhæng mellem forbedret arbejdshukommelse og flersprogethed, så selvom meget tyder på en sammenhæng, rummer forskningen ikke et entydigt svar.

Forskningen i den danske folkeskole har imidlertid vist, at flersprogede børn klarer sig fagligt dårligere end børn, der kun taler dansk, hvilket i nogle kredse har ført til den misforståelse, at flersprogethed skader indlæringen. Derfor er studier, der hjerneskanner flersprogede meget vigtige i en dansk kontekst, mener Rawand Samal Jalal.

- Det nye studie gør mig virkelig glad, for meget af forskningen i flersprogethed bliver lavet efter tests, hvor et hjerneskanningsstudie giver en anden form for evidens for, at flersprogede har nogle særlige kompetencer, siger Rawand Samal Jalal, som er adjunktvikar på Læreruddannelsen på Københavns Professionshøjskole, til Videnskab.dk.

Forklaringen på, at flersprogede i den danske folkeskole klarer sig dårligere i en del af skolens fag, herunder især i engelsk, skyldes snarere, at de ikke har solide kompetencer i deres modersmål samt den pædagogiske praksis, som de flersprogede er en del af. Ikke deres flersprogethed, mener hun.