Centrale nøgletal: Fremtiden ser dyster ud

En aldrende befolkning, færre indbyggere og reduceret arbejdsstyrke udgør en cocktail, der udfordrer landets økonomi.

I den makroøkonomiske model, som økonomerne har fremlagt, har man foretaget en fremskrivning af budgetkonsekvenserne af en befolkning, der bliver ældre, og hvor udgifterne stiger og indtægterne falder.

Ikke en prognose

”Det er ikke en prognose for udviklingen i de offentlige finanser. Fremskrivningen forudsætter uændret politik og er dermed et grundlag for at diskutere behovet for politikændringer”, bliver det fastslået i rapporten fra Økonomisk Råd.

Rådet har listet de vigtigste resultater:

• Folketallet forventes at falde fra 56.542 i 2025 til 46.062 i 2050. Faldet i folkettallet på 18,5 pct. er lidt mindre end i forrige befolkningsfremskrivning fra 2024, da nye data viser lidt højere fertilitet og dermed flere børn og unge i befolkningsfremskrivningen.

• Unges uddannelseadfærd peger mod en stagnerende uddannelsesniveauet fremadrettet. Andelen af befolkningen mellem 18 og 64 år med folkeskolen som højeste uddannelsesbaggrund vil allerede fra udgangen af 2020erne stagnere omkring 50 pct.

• Arbejdsstyrken falder med 17,2 pct. fra 2025 til 2050, og beskæftigelsen falder med 17,1 pct. i samme periode.

• Befolkningsudviklingen og -sammensætningen indebærer, at de offentlige udgifter vil stige hurtigere end de offentlige indtægter frem mod udgangen af 2030erne. I den sidste halvdel af 2030’erne er underskuddene hvert år op mod 3 pct. af BNP.

• De langsigtede budgetkonsekvenser af en aldrende befolkning indebærer, at der årligt mangler en finansiering på ca. 800 mio. kr. (opgjort i 2021-niveau), hvis forløbet i de offentlige finanser skal være holdbart. Opgjort i forhold til det samlede produktionsresultat er holdbarhedsproblemet -3,8 pct. af BNP.

• Holdbarhedsproblemet er blevet 0,1 pct. større end i forrige beregninger (-3,7 pct. af BNP). Det hænger bl.a. sammen med flere børn og unge, og dermed flere offentlige udgifter til undervisning, sociale foranstaltninger mv. af børn og unge. Lavere PL-regulering af statens tilskud til Grønland (bloktilskuddet) trækker i samme retning. Til gengæld viser nye data en øget arbejdsmarkedstilknytning i befolkningen, som generelt dæmper væksten i de offentlige udgifter og styrker skatteindtægterne.

Den makroøkonomiske model opdateres en gang årligt af Økonomisk Råd og er netop blevet offentlig tilgængelig på Naalakkersuisuts hjemmeside.