UNNIA

Festival har navnene klar

Akisuanerit Festival fortsætter det vigtige samarbejde med B67, som gennem årene har modtaget støtte til børnenes sportsrejser i Grønland og Danmark.
Offentliggjort

Angajo Lennert-Sandgreen vil atter kunne ses som konferencier til årets Akisuanerit Festival i Nuuk i oktober.

Hans fiktive karakter, Hinnarik, har jubilæum med Hinnarik Kammanilu i år, så de vil også optræde til festivalens Familiedag, hvor Sussat! også er sat til at spille. Det oplyser festivalkomiteen til AG.

Årets festival byder på et stærkt program med nogle af de mest populære kunstnere. Nina vender tilbage til festivalen efter mange års fravær og markerer samtidig sit 40-års jubilæum som sanger.

Mariina optræder med sit band og sange fra sine fire album, mens Rockstones både spiller kendte numre og nyt materiale fra en kommende EP.

Siissisoq er tilbage på scenen efter deres afsked i 2023, og Nanook gæster festivalen for første gang i syv år med sange fra hele deres katalog.

Karl Sivertsen Jam hylder Karl Sivertsens musik gennem fortolkninger af sange fra hans lange karriere.

Enok Poulsen Band bringer deres velkendte hits til festivalen, og Qarsoq sørger for feststemningen med et udvalg af deres største sange.


Powered by Labrador CMS