Et stille anker ved siden af magten: Blid i hjertet, stærk i viljen

Hun bevæger sig op ad fjeldet. Ingen forventer noget af hende her. Telefonen mister signalet og stilheden tager over.

Det er frihed. En måde at finde tilbage til sig selv i Nuuks til tider kaotiske hverdag. De betagende fjelde og duften af lyng lader for hvert åndedrag hverdagens pres sive væk og minder hende om, at alt ikke varer for evigt. Det er sådan, hun henter styrke.

Her føler Anika, at hun vender hjem til sig selv. Som et velkendt pust fra barndommen, hvor somrene næsten altid blev tilbragt i naturen med familien. Dengang hun skrev dagbog i teltet som lille pige. Hun kan huske følelsen af frihed. Det er her, hun er tryg. I naturen. Her har hun sin base.

Måske er det også derfor, hun i ni år udelukkende har spist kød fra Grønland - fanget og tilberedt af hende selv og familien. Det giver hende ro. Det er ikke en kur eller en tendens, men en levemåde.

Hun ved, hvor kødet kommer fra. Hvem, der har skudt det. Hvem, der har parteret det. Mere nært - og mere økologisk - bliver det ikke.

Anika Brandt Sørensen blev mor som 21-årig - og fire dage senere fik hun sin studenterhue på. Som 36-årig trådte hun ind i rollen som landets første dame, da hendes kæreste, Jens-Frederik Nielsen sidste år blev valgt som regeringsleder.

Ansvaret er ikke nyt for hende. Det har fulgt hende gennem årene, og hun tager det, som det kommer. Blid i hjertet. Stærk i viljen.

Anika Brandt Sørensen bliver født den 18. marts – for 37 år siden – i 1989 i Nuuk. Hendes forældre er Sofus og Lise.

- Jeg voksede op i et hjem, hvor mine forældre var selvstændige, fortæller Anika Brandt Sørensen. 

Hendes mor er frisør og har drevet sin egen salon, og hendes far er selvstændig taxachauffør. Anika er den ældste i en søskendeflok på tre.

- Jeg har to yngre brødre, siger hun. 

Som den ældste har hun altid båret et ansvar – ikke fordi hun skulle, men fordi det lå i hende.

De første minder

At være udenfor. Anika husker det som om, friheden var større dengang - byen var mindre, og det føltes måske derfor mere trygt.

- Vi tilbragte mange weekender i skiliften. Jeg kan huske, at jeg som otteårig fik langrendsski i julegave, og det var der udelivet startede for alvor, fortæller Anika Brandt Sørensen.

Somrene tilbragte Anika og hendes familie i naturen, hvor de altid har haft en båd.

- Vi tog ikke på sommerferie til udlandet. Vi holdt ferier i naturen. Som barn misundede jeg dem, der rejste sydpå til varme lande, men i dag som voksen er jeg dybt taknemmelig for de somre i naturen, siger Anika Brandt Sørensen.

Folkeskolen begyndte i Kangillinnguit Atuarfiat, og Anika og hendes nye klassekammerater var den allerførste årgang på den dengang spritnye skole.

Indeni var hun tilbageholdende, men udenpå afslørede hun styrke og selvtillid. Selvom hun ofte følte, at de andre var klogere og hurtigere, stod selvtilliden fast.

I hendes karakterbøger stod der, at hun var renlig, en der altid ryddede lidt op.

- Jeg syntes også, det var vigtigt at kunne tale og skrive godt på grønlandsk. Det var noget, jeg virkelig arbejdede på, fortæller Anika Brandt Sørensen.

Lærte sin aataa gennem bøger 

Hendes store interesse for det grønlandske sprog stammer fra hendes bedstefar, den afdøde Ole Brandt. Han var digter og forfatter, blandt andet kendt for bogen “Qooqa”, første bind i en slægtsromantetralogi.

- Jeg har aldrig mødt ham. Men lærte ham at kende via hans bøger og der begyndte min interesse for de grønlandske bøger at vokse, fortæller Anika Brandt Sørensen.

Som barn skrev hun dagbøger i teltet, midt i naturens ro. Hun skrev om alt og ingenting – og også fortællinger inspireret af gamle grønlandske bøger.

- Sikke en interesse, jeg har haft, smiler hun, mens minderne skimtes i øjnene.

Anika skrev bøger, hvor hun oversatte fra den gamle grønlandske retskrivning til den nye retskrivning.

- Det var også nok fordi, jeg var ret dårlig til dansk. Grønlandsk var min stærke side, og jeg respekterer også vores sprog rigtig meget, fortæller hun.

I 10. klasse rejste Anika til Torquay i England på sprogrejse. Anika havde nu muligheden for at udvikle sine sproglige udfordringer i den engelske by, der er kendt for sine smukke kyststrande og fantastiske landskaber.

- Nuan! Det var en fantastisk tid, udbryder hun.

Efter endt folkeskole begyndte Anika på en efterskole i Århus, hvor hun havde design og mode som linjefag.

- Jeg har altid været kreativ. Min mor lavede alt muligt kreativt med os. For eksempel kan min lillebror lave perlekrave, fortæller Anika Brandt Sørensen.

Med et bedre sprog i dansk, rejste hun tilbage til Nuuk for at tage gymnasiet.

Uventet drejning

Gymnasietiden i Nuuk var fyldt med lange skoledage, venskaber og følelsen af det gode liv.

- Fransk var mit yndlingsfag. Det førte mig til Grenoble som udvekslingsstudent, og jeg valgte også at skrive min tredjeårsopgave om Frankrig, fortæller Anika Brandt Sørensen.

Nu havde Anika en plan. Når studenterhuen var på plads, ville hun rejse til Frankrig - tæt på landet, kulturen og sproget. Tæt på de verdensberømte museer og den eksklusive haute couture.

- Jeg var egentlig ligeglad med, om det var et kursus på universitetet, jeg tog, eller om jeg arbejdede i en blomsterbutik, bare jeg var i Frankrig, siger hun.

Planen var lagt, men livet tog en anden drejning. I 3.g blev Anika gravid. Hun var 20 år.

- Det var chokerende. Det var ikke planlagt, men hun blev et ønskebarn, siger Anika Brandt Sørensen.

Fire dage efter fødslen modtog Anika sit studenterbevis og sin hue. Kort efter tog hun tilbage til hospitalet og fortsatte med at lære at amme.

- Livet tog en anden drejning, men det var også derfra mit liv begyndte, fortæller hun.

Som 21-årig blev Anika mor for Alaya. Hun var sammen med hende, og lærte livet at kende med hende. Hun var rolig, ajunngilaq, hun skulle nok finde ud af, hvad hun skulle. Fokusset var på Alaya.

Det endte med at Anika begyndte at studere på handelsskolen, da hun elskede sit job i en tøjbutik.

- Da jeg blev færdig med handelsskolen, blev jeg butiksleder i en dengang nystartet tøjbutik, Inuit Quality Clothes of Greenland, og der var jeg i 11 år, siger hun.

God til at tilpasse sig

Anika mødte Jens-Frederik i 2012 gennem nogle fælles venner.

- Vi er forskellige som mennesker, men vores værdier ligger tæt på hinanden. Den del ser jeg som en styrke. Vi er også begge sportsmennesker, det tror jeg også er en kæmpe fordel for os, fortæller Anika Brandt Sørensen.

Langrend har altid været en del af hendes liv, og hun har konkurreret i Grønlandsmesterskaber, DM, Arctic Winter Games og Arctic Circle Race. 

Travlheden følger en regeringsleder konstant, og det mærker hun tydeligt i hverdagen.

- Jeg er god til at tilpasse mig, det er en kæmpe styrke. Det er også samfundets valg, at han er, hvor han er, men han var typen, der allerede rejste meget på grund af sport. Jeg er så taknemmelig for vores forældre og venner - de har været en enorm støtte, fortæller hun. 

Parret har været sammen i 14 år, og har tre børn sammen. To piger og en dreng.

- Det har ikke altid været nemt, tværtimod. Men jeg har lært, at vil man opnå noget, kommer det aldrig af sig selv, siger hun.

Udover at være mor, er Anika Brandt Sørensen blevet selvstændig, noget, hun har drømt om længe. 

Hun arbejder med sociale medier, branding af virksomheder og produkter. 

- Jeg synes, det er spændende. Jeg elsker at møde og arbejde med nye mennesker gennem mit virke. Det er stadig nyt, og jeg lærer noget hver dag. Men jeg elsker det, og jeg er spændt på, hvad fremtiden vil bringe, fortæller hun.

There she is. Kvinden bag formanden for Naalakkersuisut. Landets firstlady. Alligevel træder hun bevidst et skridt tilbage - for børnenes skyld. Den stille type, der undgår rampelyset, én der ikke råber om sine præstationer, men hvis tilstedeværelse alligevel mærkes.

Ildsjæl for sport og sundhed. Finder ro i naturen og lever efter grønlandske værdier og madtraditioner. Men vigtigst af alt: mor til tre skønne børn, centrum for hendes verden og hendes største glæde.