Et kig ud over Nuuk

Air Greenland sætter 100 billetter til salg i morgen lørdag til en helikoptertur over Nuuk. Til rimelige priser. Hele beløbet går til Katersuiniarneq 2011

Flyv med over Nuuk og støt en god sag. Foto: Air Greenland
Offentliggjort

I forbindelse med landsindsamlingen Katersuiniarneq 2011 lørdag den 5. november giver Air Greenland og Mittarfeqarfiit Nuuks borgere og gæster chancen for at se den grønlandske hovedstad fra en Bell212-helikopter og samtidig støtte MIBBs arbejde med forebyggelse af seksuelt misbrug af børn.

Efter forslag fra en Air Greenlandmedarbejder tilbydes rundflyvninger á et kvarters varighed til en pris, hvor alle kan være med. Det koster 150 kr. for voksne og 100 kr. for børn op til 12 år.

Der er i alt 100 billetter, og de sælges efter først-til-mølle princippet ved Air Greenlands skranke i Nuuk Lufthavn fra lørdag klokken 10. Rundflyvningerne foregår samme eftermiddag. Air Greenland stiller helikopter, pilot og brændstof til rådighed, Mittarfeqarfiit donerer afgifterne, så alle indtægter går ubeskåret til Katersuiniarneq 2011.

Powered by Labrador CMS