seksualitet
Er Sisimiut klar til en Gay Pride i dag?
Lørdag aften bliver Grønlands næststørste by indtaget af en pride parade i forbindelse med Arctic Sounds-festivallen
Foråret har ramt Sisimiut med en mindre eksplosion af sjove arrangementer.
Efter Arctic Circle Race-jubilæet er der nu musikfestival (Arctic Sounds), og i den anledning holder nogen af kunstnerne et optog lørdag aften for at gøre opmærksom på seksualitet.
Se billeder: Slædehunde reklamerer for musikfestival
Skæv stolthed
Det norske pigeband Kuuk vil klokken ni i aften sammen med blandt andre Nuka Bisgaard trille gennem Sisimiut på en lastbil og spille musik og holde taler med farverige flag.
Der skal være plads til andre end alle de seksuelt 'normale', som er mænd, der er tiltrukket af kvinder og kvinder, der er tiltrukket af mænd, lyder budskabet.
Læs: Efter to års ventetid: Regnbuebryllupper også i Grønland
- Det er en stor glæde at offentliggøre dette års gaypride i samarbejde med Arctic Sounds og den norske rapgruppe Kuuk, siger Nuka Bisgaard til Sermitsiaq.AG.
- Mine elskede LGBT / lesbiske, bøsser, biseksuelle, transpersoner og støtter i Sisimiut. Jeg håber, I kommer ud på gaden i aften.
Optoget er klokken ni, men fra klokken syv er der taler, film og musik i kulturhuset.
Se billeder: Første homoseksuelle par viet i kirken
To gange i de senere år har der været ambitiøse gay-/LGBT-arrangementer i Sisimiut.
I november 2014 blev der holdt Gay Galla i kulturhuset Taseralik, som også har udstillet fotos fra projektet Gay Greenland, ligesom det for fire-fem år siden også blev forsøgt at afholde et pride-optog.
Læs: Sisimiut-festival åbner med usleben rubin
Læs: Atassut-kandidat: Homoseksuelle mænd skal også kunne adoptere børn