Doktor og digter: Skriver om liv og død på Sana
I en usædvanlig bog – der netop er udkommet på grønlandsk og dansk – kommer læserne ind under huden på lægen og tæt på et sundhedsvæsen, som indimellem må håndtere det ekstreme.
En læge, der digter om sit job. Og som nu udgiver en bog på både grønlandsk og dansk. Har man hørt det før?
Aldrig. Det skriver avisen AG.
Men Marie Louise Malmstrøm bryder nye grænser. Søndag udgav forlaget Frydenlund hendes værk med titlen »Is i maven – 156 dage som kirurg i Nuuk«, og nu venter hun spændt på reaktionerne.
Som noget af det første modsiger hun den almindelige forfaldshistorie om et kriseramt sundhedsvæsen på pumperne. Selvfølgelig er der udfordringer. Ikke mindst af logistisk art. For eksempel når en patient bliver akut syg i en fjern bygd, vejret er dårligt, og transporten til Nuuk vanskeliggøres, forklarer Marie Louise Malmstrøm.
Men generelt er der også rigtigt meget, som fungerer. På utrolig vis når enderne ofte sammen til sidst.
- For mig var det en meget positiv oplevelse at arbejde på Dronning Ingrids Hospital. Jeg er imponeret over, hvor godt man fik tingene til at fungere, og jeg vil slet ikke afvise, at jeg vender tilbage på et tidspunkt, siger hun.
Læs hele artiklen i ugens AG, som du kan downloade og købe herunder: