Det kører for Kishima

Der er masser af glæde, talent og fantasi i Kishimas musikvideo til sangen ’Alutorna’ haar’

Foto: Kishima

Forsanger i Kishima Henrik Høyer Jensen kan med rette være godt tilfreds med bandets nyeste musikvideo.

For musikvideoen til sangen ’Alutorna’ haar’ (på dansk: Se hvor spændende) er vellykket, vover vi at påstå her på Sermitsiaq.AG.

- Sangen er meget 60'er-agtig, lidt Beatles-agtig som i ’Yellow Submarines’, fortæller Henrik Høyer Jensen.

- Jeg har brugt tre-fire uger om aftenen i min fritid på at lave videoen. Og jeg har hele tiden tænkt, at den skulle være anderledes.

- Så det er derfor, at toget er med?

- Ja, fordi videoen handler om fantasi, og i fantasiens verden er alt muligt.

- Hvor tilfreds er du med det endelige resultat?

- Jeg er meget tilfreds og rigtig glad. Jeg synes netop, at musikvideoen er anderledes, især når den sammenlignes med andre grønlandske musikvideoer, lyder det fra Henrik Høyer Jensen.

Sangen ’Alutorna’ haar’ er at finde på Kishimas album ’Timmiaaqqatut’, som udkom i oktober 2011.

Hvad synes du om sangen ogmusikvideoen?

Powered by Labrador CMS