Derfor inspirerer Jørgen Brønlund stadig

Kulden havde ædt sig ind i tæerne, til de var døde og følelsesløse. 

Mørket var så massivt, at orienteringen forsvandt. Det var ikke længere var muligt at gå. De to rejsekammerater var døde. Han var alene. Og alligevel tvang han sig videre.

Sådan beskriver Jørgen Brønlund sine sidste dage i sin dagbog. Et dokument, der siden er blevet et af de mest rystende vidnesbyrd fra Arktis.

Som deltager i Danmarks-ekspeditionen 1906-1908, blev han en central figur i en ekspedition, der endte i tragedie. Han var 29 år gammel.

Nu bliver hans historie fortalt på scenen i en ny teaterforestilling “Piffissaq Sioqqullugu”, der bringer den mere end 100 år gamle fortælling til live for et nutidigt publikum med skuespillerne Klaus Geisler og Kuka Fleischer i hovedrollerne.

Men hvem var Jørgen Brønlund egentlig? Hvem var manden, hvis dagbog mere end 100 år senere stadig er så berømt, at hans historie nu bliver opført som teaterforestilling?

- Han spillede en markant rolle i ekspeditionen på grund af sin brede viden og erfaring med den grønlandske natur, fortæller Aminnguaq Dahl-Petrussen.

Hun er journalist i KNR og har i samarbejde med Bibi Nathansen, også journalist, lavet podcastserien om Jørgen Brønlund, “Ajunaalernermik Nalunaarut” (på dansk: Nødmelding, red.).

Nikolaj Isak Jørgen Brønlund blev født i Ilulissat den 14. december i 1877. Han var søn af en fanger og var barndomsven med Knud Rasmussen, kaldet Kunuunnguaq. 

Brønlund deltog i flere ekspeditioner blandt andet Danmarks-ekspeditionen til Nordøstgrønland i 1906.

- Hans viden om isen, vejret, hundeslædet og overlevelsesteknikker gjorde ham uvurderlig som deltager på Danmarks-ekspeditionen, siger Aminnguaq Dahl-Petrussen.

En alsidig mand

Jørgen Brønlund var seminarieelev i Nuuk, dengang byens eneste uddannelsesmulighed, som var kateketuddannelsen.

- Han har været en kreativ type, en med musikalsk talent. En meget lærenem person, fortæller Aminnguaq Dahl-Petrussen om Brønlund.

Hendes beskrivelser bygger blandt andet på research i form af bøger, samtaler med eksperter i ekspeditioner og besøg i nationalarkivet.

Jørgen Brønlund beskrives som en loyal og social person - en rigtig kammerat. Hans omgangskreds talte flere af dem, vi i dag kender som store digtere og komponister.

- Seminarieeleverne har virkelig været nære kammerater. Nogle gange ikke havde de mange penge og gik sultne i seng, men de tog det med humor og ikke så tungt, fortæller hun.

Aminnguaq Dahl-Petrussens research beskriver Jørgen Brønlund som en frisk fyr - rar at være sammen med, dygtig, lærenem og åben.

- Han lavede ofte sjov med sine danske samarbejdspartnere og mødte dem som ligemænd. Han lærte dem grønlandsk. Han var en modig person, nysgerrig og meget intellektuel, fortæller hun.

Det, Aminnguaq Dahl-Petrussen særligt bed mærke i under sin research, var hvordan Jørgen Brønlund og hans kammerater lavede sjov med hinanden.

- De var mange mænd, der levede et intenst og aktivt liv. De dyrkede sport, løb, de brydes, der var hele tiden bevægelse, fortæller Aminnguaq Dahl-Petrussen.

Brønlund var én, der var god til at tegne, en stor hundeelsker og én, der var ønsket i ekspeditionsrejser.

Aminnguaq Dahl-Petrussen understreger, at det er hendes egne observationer, og som hun selv siger, ser hun det med øjne fra 2026.

- Det kan være, at jeg fuldstændig rammer forkert, siger hun.

Under sin research til podcasten har de forsøgt at leve sig ind i Jørgen Brønlunds verden: De har blandt andet studeret hans gamle tøj på nationalmuseet, besøgt hans tidligere boplads i Nuutoqaq, set hans gamle skole og oplevet udsigten derfra.

En del af eliten

På spørgsmålet om, hvorfor han stadig har betydning i dag, svarer Aminnguaq Dahl-Petrussen, at historien om Brønlund aldrig bliver forældet. 

- Han var en del af eliten i sin tid og en af de første uddannede grønlændere. Men han var også en trofast kammerat. Jeg tror ikke, Danmarks-ekspeditionen ville have været den samme uden ham, fortæller hun.

Historien om ham kan altid genfortælles. Fascinationen af hans dagbog forsvinder aldrig, og han døde et sted, hvor næsten ingen kunne nå. I en grotte i Nordøstgrønland i 1907.

- Hans historie kan altid fortælles, uanset tid og sted. Hans personlighed er let at forestille sig, og vi har beviser på hans liv og gerninger, beviser, der aldrig vil blive glemt, fortæller Aminnguaq Dahl-Petrussen.

På tværs af generationer

Historien om Jørgen Brønlund fascinerer ikke kun voksne. Min 12-årige søn har længe været optaget af ham og ekspeditionens dramatiske fortællinger. 

- Jeg synes, det er vildt, at han kunne klare sig alene, selv når det var så koldt og mørkt, at man næsten ikke kunne se noget, siger han. 

Han er især fascineret af Brønlunds dagbog, hvor man kan mærke hans kamp for at overleve, men også hans humor og venskab med de andre ekspeditionsdeltagere. 

- Jeg synes, det gør historien sej, at han både var klog, modig og sjov. Og så var han virkelig god til hunde, tilføjer han med et smil.

Selvom mere end 100 år er gået lever Jørgen Brønlunds historie videre. Hans mod, nysgerrighed og menneskelige varme gør, at vi stadig kan lære af ham i dag, både som historisk figur og som menneske, man kan beundre og realerer til.

Fra dagbogens linjer til teaterforestillingen, og fra forskeres arkiver til unge læsere som min søn, minder Brønlund os om, at selv i de mest ekstreme situationer kan venskab, viden og mod gøre en forskel.

Han er ikke bare en del af Grønlands historie, han er et eksempel på, hvordan et enkelt menneskes styrke og personlighed kan fortsætte med at inspirere generationer.