Den røde sofa holder finale
KNR skal nu finde nye værter til sine ungdomsudsendelser. De populær værter i "Den røde sofa" skal videre med andre projekter.

KNRs ungdomsudsendelse "Sofa aappalaartoq" (på dansk: den røde sofa) bliver sendt foreløbig sidste gang fredag den 13. juni med en galla-udsendelse.
Det bliver også samtidig et afsked med værterne, der i løbet af 2 1/2 år har gjort udsendelsen til en af de populæreste produktioner i KNR. Nu annoncerer den landsdækkende fjernsynskanal, at unge kan søge som værter i den kommende ungdomsudsendelser.
– Vi vil ikke lave en kopi af Sofa Aappalaartoq. Men vi kunne heller ikke ignorere den store popularitet udsendelsen har fået. Værterne skal videre i deres liv og nu skal vi i løbet af sommeren finde to piger og to drenge, som skal være værter i ungdomsudsendelser, siger Niels Pavia Lynge fra KNR til Sermitsiaq.gl.
– Vi vil gerne beholde se små serier, der har kørt med Sofa Aappalaartoq. Men vi vil også have kysten med i de kommende udsendelser og vil også lave indslag om uddannelsesmuligheder, så det hele ikke bliver underholdning, siger Niels Pavia Lynge,
Der er allerede kommet ansøgere og der vil blive lavet castings i løbet af sommeren.
Den sidste udgave af Sofa Aappalaartoq bliver sendt fredag den 13. juni klokken 19.45 og udsendelsen bliver halvanden time lang.