Chefredaktøren anbefaler: Hård og nødvendig bog

- Følelserne i bogen er mine, men det er ikke mine følelser nu. Det var mine følelser engang, som jeg nu har lagt i bogen. Der skal de forblive, mens jeg skal fortsætte mit liv.

Ordene kommer fra Laila Andrés, 46, der sammen med forlaget milik publishing udgiver bogen ”Qungujulanerup tunuani” eller ”Bag smilet”, oversat til dansk af Niviaq Korneliussen, i næste uge. En rigtige mavepuster af en bog.

Det er en personlig fortælling om forfatterens barndom og ungdom, der var præget af overgreb og et dysfunktionelt familieliv. Hun blev født af en enlig mor, der arbejdede om aftenen og nogle gange drak for meget. Hendes far har hun først lært at kende som voksen, da hun fandt ham og han bød hende velkommen i sit liv. Bedstefaren gav hende til mosteren, der på den måde blev mor, og ifølge Laila, var hun en god mor indtil hun var cirka ti år, hvor hun blev en hård og en striks forælder.

Men det er ikke kun en nedslående bog. Det er også en bog om styrke og mod og et liv generelt. Hun siger for eksempel, at hun ville have haft et godt og trygt liv, hvis det ikke var for overgrebene.

AG har fået en snak med Laila Andrés over telefonen, der i dag bor i Ilulissat sammen med sin kone, Mai, og deres to små børn, ligesom Lailas søn fra et tidligere ægteskab også er der i perioder.

Flygtede ind i sport

Bogen kan læses ganske hurtigt. Ikke kun fordi den er relativt kort, men fordi den ikke kan lægges væk, når man først er begyndt at læse den, og er man begyndt, så sluger man den. Det gjorde jeg i hvert fald.

- Bogen er ikke lang, men jeg har mange budskaber, siger hun.

Laila Andrés, der er uddannet politibetjent, fortæller i bogen åbent om de mange overgreb, hun har været ude for, og da jeg personligt nåede til det sidste overgreb, hun fortæller om i bogen, taber jeg pusten. ”Ikke igen”. På den anden side, er der også flere steder, hvor man kommer til at grine, hvilket giver lidt dårlig samvittighed, fordi det virker så upassende at grine, når hovedbudskabet er så alvorligt, men det er også nogle tiltrængte pusterum, læserne får der.

Laila Andrés har været udsat for overgreb fra hun var tre år til hun var stor teenager. Hendes stedfar misbrugte hende i årevis ved blandt andet at true hende til tavshed. Hun var så lille, at hun troede på truslerne. Mindst to personer vidste, hvad Laila blev udsat for, men ingen gjorde noget.

Hun flygtede ind i sport, hun har blandt andet været på landsholdet i håndbold, og fornægtede de mange overgreb.

Lys kommer altid tilbage

Bogen er opbygget sådan, at den mere neutrale del af hendes livshistorie bliver fortalt i normal skrift, men når det kommer til overgrebene, så skifter det over i kursiv, hvilket også skaber en åh nej-effekt, fordi man ved, hvad der så kommer. For hun fortæller ikke bare, at så blev hun udsat for et overgreb. Nej, hun fortæller om overgrebet i detaljer. Lugt, lyde, følelser og syn. Det er hård læsning, men hun har gjort det bevidst.

- Bogen er først og fremmest skrevet til dem, der har været udsat for noget lignende, det jeg har oplevet, så de kan læse at der er en vej ud af mørket til lyset og at det de har oplevet ikke på nogen måde er deres skyld. Derudover ønsker jeg at bogen kan hjælpe myndighederne og pårørende til at lære, og forstå, hvordan det er at være barn og ung, der søger hjælp efter et overgreb. Det viser jeg, ved at skrive, hvad jeg selv ellers havde behov for dengang. Det skal være en måde, at vise, at der er et godt liv, når man står på den anden side af livets skyggeside. Uanset hvor meget, man lider, så vil der altid komme lys ind i livet igen, siger hun.

Laila Andrés flygtede fra sine oplevelser, indtil hun ikke længere kunne. Da var hun i midt 30’erne og indlagde sig selv på et psykiatrisk hospital i Danmark. Ellers var hun overbevist om, at hun ville tage sit eget liv. Hun søgte hjælp hos sundhedsvæsenet og sine nærmeste og lever i dag et trygt liv med sin familie.

Hendes ønske er, at lade andre ofre vide, at det er muligt at lande sikkert på begge fødder, på trods af en grum opvækst. Derfor er Laila allerede begyndt at skrive på opfølgningen til ”Bag smilet”, som skal handle mere om, hvordan hun kom videre i livet.

Du kan købe hele avisen HER.