Borgere i Aappilattoq mere aktive
Kommune Kujalleq har i samarbejde med afdelingen for forebyggelse etableret flere aktiviteter for borgere i Aappilattoq i syd.
Borgere i Aappilattoq ved Nanortalik har efterspurgt flere aktiviteter. En forening, Qilertiki, blev etableret, der kunne samle alle ønsker og forslag sammen, så kommunen kan danne sig et overblik over ønskerne.
Dette initiativ har resulteret i flere aktiviteter, som Kommune Kujalleq i samarbejde med afdelingen for forebyggelse har etableret.
Det oplyser chef for forebyggelsesafdeling under Kommune Kujalleq, Helga Nielsen, i en pressemeddelelse.
- Gennem flere nye aktiviteter har vi sikret, at flere familier i bygden er mere aktive sammen. Vi har også sikret, at børn og unge bruger deres krop i det daglige, lyder det fra Helga Nielsen.
Se billederne øverst af de glade familier, der nyder de nye aktiviteter i bygden Aappilattoq i Kommune Kujalleq.