Arktiske myter fortælles via møbler: Min drøm går i opfyldelse

Møbeldesigner Aviaaja Ezekiassen udstiller sit projekt ”Seven Subjects” i Katuaq i disse dage. Målet med projektet er at indlede en dialog om, hvad grønlandsk kunsthåndværk og design er.

Aviaaja Ezekiassen forklarer om væglampen, der er inspireret af solen, Maliina.
Offentliggjort

Aviaaja piller lidt ved pjecerne, der fortæller om hendes værker fra udstillingen ”Seven Subjects”. Ferniseringen åbner snart. Det er hendes første udstilling i hendes hjemby Nuuk, der har hun ikke været i næsten fire år.

Det skriver avisen AG.

Hun bor i Danmark. Aviaaja Ezkiassen er uddannet arkitekt og er møbeldesigner. Hun er en af de fem deltagere til den danske livsstilsprogram ”Danmarks Næste Klassiker”. Et program hvor fem designere dyster om at skabe nye og danske møbler.

Jeg håber der kommer mennesker, udover min familie, tænker hun. Lidt skræmt. Hendes værker står i hvide gasbetonklodser, som om de venter på at blive set og dømt. De består af syv møbler, blandt andet en stol inspireret af den grønlandske kajak pagaj, et spisebord inspireret af Havets Moder og en væglampe inspireret af solen og månen, fortællingen om Maliina og Aningaaq.

- Jeg har bevidst valgt at kalde dem for subjekter, fordi de fortæller hver sin historie. Objekt betyder egentlig noget, der er dødt, hvor at subjekt er noget, der er levende og fortæller sin egen fortælling. Det er fordi, at i Grønland har man altid troet at ting var levende. Man gav det liv, fortæller Aviaaja Ezekiassen.

Folk ankommer til ferniseringen. De drikker kaffe og venter spændt på at se på Aviaajas værker, mens de hyggesnakker med hinanden. Nu sker det. Aviaaja holder sin velkomsttale til de 55 ankomne mennesker. De er alle sammen kommet for at se hendes værker. Hun snakker om, hvor vigtig udstillingen er for hende og, at det har taget længere tid at realisere den. At udstillingen er drøm, der går i opfyldelse.

Læs mere i avisen AG, som du kan få adgang til her:

Powered by Labrador CMS