Anbragt i Danmark
Da Aviaaja Ellen Andersen som 12-årig kom på børnehjemi Danmark, oplevede hun stor ensomhed. Hun varanderledes og blev ikke forstået kulturelt og sprogligt.I dag har hun stor medfølelse med de grønlandske børn,der bliver fjernet fra deres forældre i Danmark.
Analyseinstituttet VIVE fremlagde i maj 2022 deres rapport om anbragte grønlandske børn i Danmark for medlemmer af Folketinget. Imens sad Aviaaja Ellen Andersen foran Christiansborg og demonstrerede med tre bamser og et skilt, hvorpå der stod
»Lad børnene komme hjem til mor og far«.
Det skriver avisen Sermitsiaq.
Måtte ikke tale grønlandsk
Aviaaja Ellen Andersen er født i Narsaq, hvor hun også boede de første otte år af sit liv. Men en dag kom den danske læge Kaspar Rübner Petersen forbi og slog benene væk under Aviaajas mor Dorthie. De blev gift, og kort efter flyttede familien til Danmark.
- Vi bosatte os på Frederiksberg, og som 12-årig fik jeg en lillebror. Men mine forældre havde svært ved at styre deres alkoholindtag i weekenderne. Jeg sov ofte hos veninder, men en dag var der møde med kommunen, og de anbefalede at mine forældre gik i alkoholbehandling, hvis de skulle beholde børnene hjemme. Min mor takkede ja til et behandlingstilbud, men min far ville ikke. Det endte med at mine forældre blev skilt, og min mor kæmpede sig alene ud af alkoholmisbruget. Imens var jeg på børnehjem på Frederiksberg sammen med min lillebror Kim Inuk.
Læs hele historien i denne uges udgave af Sermitsiaq, som du kan få adgang til her.