Ahmed Akkari er tilbage i Narsaq

Jyllands-Posten fortæller i dag at den forhenværende imam Akkari var tvunget til at flytte til Grønland, mens han den 1. august sagde til Sermitsiaq, at han flyttede til Grønland, fordi han valgte roen og ville skrive

Tidligere kontroversielle imam Ahmed Akkari er tilbage i Narsaq, hvor han skriver om kommenterer uddannelsessituationen i Grønland.
Offentliggjort

Manglende jobmuligheder har tvunget en af de mest markante personer fra Muhammed-debatten til at forlade Danmark. Den forhenværende imam Ahmed Akkari er i august flyttet til Narsaq i Sydgrønland, hvor han har fået et lærerjob på den lokale skole.

Det oplyser han til Jyllands-Posten.

Ahmed Akkari vakte sidste sommer stor opsigt, da han stod frem og fortalte, at han havde skiftet holdning og nu var imod den islamisme, som han tidligere havde været fortaler for.

I foråret udkom bogen ”Mit farvel til islamismen”, hvor han blandt andet gav sin udlægning af, hvad der skete bag linjerne under Muhammed-krisen. Dengang spillede han en ledende rolle som talsmand for en protestgruppe.

læs hele Jyllands-Postens artikel her

Den 1. august fortalte Ahmed Akkari til Sermitsiaq, at han havde valgt at flytte tilbage til Grønland for at få ro.

– Der er i virkeligheden tale om en klar prioritering, for jeg havde alle mulige grunde til at blive i Danmark, hvor der ofte var bud efter mig. Jeg har imidlertid valgt roen frem for de hektiske dage, som jeg har oplevet efter bogudgivelsen, sagde han til Sermitsiaq.

Han fortalte dengang til Sermitsiaqs læsere, at han vil bruge roen til at skrive tanker ned, som han har tumlet med i længre tid, og der findes ikke et bedre sted til fordybelse end Narsaq, sagde han.

– Det bliver en idetekst, noget om eksistens og de valg, vi træffer som menneske, forklarede han og tilføjede:

– Men jeg vil også blande mig i den aktuelle debat for eksempel i debatindlæg i aviserne, måske om uddannelsesforhold og moderne teknologiske redskaber som iPad i undervisningewn, sagde Ahmed Akkari til Sermitsiaq den 1. august.

Og netop i dagens Sermitsiaq, der er en uddannelsesavis, har Akkari et længere indlæg med i uddannelsesdebatten om forældrenes ansvar.

Du kan købe avisen her.

Powered by Labrador CMS