Aaja og Aki: Tvangsfjernelser skal revurderes

Seks procent af børn med grønlandsk baggund i Danmark er anbragt udenfor hjemmet. Afgørelsen af anbringelsessagerne på disse børn bliver der sat spørgsmål til, af VIVE's rapport "Børn med grønlandsk baggrund, der er anbragt i Danmark - fra danske kommuner" og af eksperter på området.

Begrundelsen er, at der er kulturforskelle og sprogbarrierer, som ikke bliver taget hensyn til, i psykologiske tests til at vurdere forældrenes forældreevne. Derfor mener begge folketingsmedlemmer, at de ældre sager skal revurderes.

- Problemet nu er, at der sidder fagfolk i kommunerne, der ikke er grønlandske eller har kendskab til det grønlandske forhold, og vurderer de grønlandske forældres forældreevne. En ide er, at lave et rejsehold med grønlandske fagfolk der rejser rundt til de danske kommuner og revurdere sagerne, siger Aaja Chemnitz Larsen til Sermitsiaq.AG.

Rejsehold til sagsbehandling

Aki-Matilda Høegh-Dam mener, at der skal oprettes et permanent rejsehold, der tager sig af sproglige og kulturelle forskelle, når der udføres forældrekompetenceundersøgelse fremover.

- Et sådant rejsehold skal styrke hensynet til de kulturelle forskelle og afhjælpe sprogbarriererne, så forældre får en fair sagsbehandling i anbringelsessager, siger Aki-Matilda Høegh-Dam.

- En Task Force skal være til for både forældre og kommunernes sagsbehandlere, så begge parter kan forstå hinandens kultur og væremåde bedre, dermed kan misforståelser af adfærd og væremåde afhjælpes, siger Aki-Matilda Høegh-Dam.

Tests skal tilpasses

På længere sigt skal de psykologiske tests tilpasses de grønlandske forhold, så grønlændere der bosætter sig i Danmark kan få egen tests ved forældrekompetenceundersøgelser, mener folketingsmedlemmerne.

Udover tilpasning af tests og tolkning ved sagsbehandling, så mener begge folketingsmedlemmer, at etablering af et grønlandsk døgninstitution i Danmark, så anbragte børn med grønlandsk baggrund kan have større mulighed for at beholde deres kultur og sprog ved anbringelse.