25 års journalist-jubilæum
I år er det 25 år siden, det første hold journalister blev udklækket fra Journalistskolen.

Jubilæet for »Hold 83« blev markeret ved en mindre sammenkomst på Center for journalistik i Ilimmarfik. Centerleder Naja Paulsen glædede sig i sin tale blandt andet over, at journalistskolen har formået at overleve diskussionerne om uddannelsens eksistensberettigelse:
– I et samfund som vores, der er i hastig udvikling og som har sat sig for selvstyre, er det overordentlig vigtigt at vi har journalister, der passer deres arbejde som vagthunde i samfundslivet og som dyrker deres faglighed. Personligt er jeg glad for at diskussionen omkring Journalistskolens eksistensberettigelse har overlevet. Jeg vil sige at selve uddannelsen giver mange muligheder og vi satser på at den bliver mere og mere attraktiv at vælge, ikke mindst her i Ilisimatusarfik, sagde Naja Paulsen i sin tale, der kan down-loades i højre spalte (»Hold 1983, 25 år« grønlandsk og dansk i samme dokument).
Læs også talen af jubilaren Mariia Simonsen, nuværende forkvinde for Tusagassiortut Peqatigiifiat-TP/Journalistforeningen. Kan down-loades i højre spalte.