20 år med målebånd og skræddersaks
Isaksen har nu i tyve år leveret grønlandske design og mode til hele verden, men især til Grønland.
En af Grønlands førende designere og tøjproducenter, Nickie Isaksen, kunne 2. juni fejre sit 20-års jubilæum som iværksætter og selvstændig erhvervsdrivende med virksomheden Isaksen Design.
Det skriver avisen Sermitsiaq.
– Det har været 20 år med glæder og skuffelser, opture og nedture og altid forrygende travlt, fortæller Nickie Isaksen til Sermitsiaq.
– Jeg er helt sikkert blevet klogere, dygtigere og bedre til at prioritere gennem årene. Det betyder, jeg i dag har meget mere tid til familien, end jeg havde tidligere. Og det betyder meget for mig, selv om jeg nok også må erkende, at min ældste søn, Malik, på 19 år snart bliver min værste konkurrent som designer. Jeg kan bare ikke stoppe ham, siger Nickie Isaksen med et stolt grin.
Begyndte i kælderbutik
Som så mange andre iværksættere begyndte Nickie Isaksen i en kælder. Efter en uddannelse på London College of Fashion åbnede hun 2. juni 2002 sammen med sin mor, Rita Isaksen, en lille kælderbutik på Vesterbrogade i København.
Læs mere i avisen Sermitsiaq: