Vores råstofpolitik skal bygge på balance

Mineraljagten er i fuld gang over hele verden og intensiteten er høj. 

Det kan mærkes på verdens største råstofkonference PDAC i Toronto, hvor Naalakkersuisut i år er repræsenteret med både den ansvarlige naalakkersuisoq for erhverv, råstoffer, energi, justitsområdet og ligestilling, Naaja H. Nathanielsen (IA) og den ansvarlige naalakkersuisoq for natur og miljø, Peter Borg (D). 

– Der sker rigtig meget inden for området for tiden, og man kan let blive overvældet. Der er en global mineraljagt i gang med en geopolitisk overdækning. Det er intenst og anderledes end sidst jeg var her, siger Naaja H. Nathanielsen, der i løbet af konferencen har holdt et utal af møder med selskaber, erhvervsledere og ministre. 

Fælles front 

Det er nyt, at begge ressortområders politiske leder er repræsenteret på konferencen, men egentlig meget naturligt, når man i koalitionen er enige om, at miljøbeskyttelse er en central og ligeværdig del af råstoflovgivningen i Grønland. 

Ifølge Naaja H. Nathanielsen har det en anden tyngde, når naalakkersuisoq for miljø er til stede og italesætter miljøforholdene over for selskaberne. 

– Det giver rigtig god mening, og jeg er glad for det tætte samarbejde vi har, og at vi kan vise, at vi står med fælles front. 

Større forståelse for branchen 

Udover at deltage i både kick-off-møde med det grønlandske erhvervsliv og ved Greenland Day, så har Peter Borg også holdt adskillige møder blandt andet med licenshaverne i Grønland. 

– Det har været positivt for mig i den henseende, at jeg har fået en direkte kontakt og dialog med både licenshaverne, men også andre aktører inden for minebranchen. Det er vigtigt. For der er brug for, at vi har en større forståelse for hinanden. Det gælder både politikere, erhvervslivet og de selskaber, der ønsker at drive virksomhed og råstofudvinding i Grønland, siger Peter Borg, der mener, at det også i de kommende år  bør prioriteres, at naalakkersuisoq for natur og miljø deltager i råstofkonferencen i Canada. 

En konference med bredt sigte 

Det er 90 år siden, at den første PDAC-konference i Canada løb af stablen. I årenes løb har konferencen udviklet sig fra at være snævert fokuseret på mineralsøgning, etablering af miner og finansiering af projekter til i dag at brede sig over alt fra samfundsudvikling, uddannelse og miljø til politik, nye teknologier og meget andet.

For Peter Borg er det vigtigt, at vi hele tiden husker på, hvad den menige borger ofte siger om råstofudvinding i Grønland. 

– Når der tales om minedrift og råstoffer, så er lokalbefolkningens hovedbudskab, at der skal tages vare på vores natur, vores dyr, vores hav og vores muligheder for at gå på jagt og fiske. Og der skal også tages sociale- og samfundsmæssige hensyn. Derfor er det også på sin plads, at natur og miljø får en større plads politisk, siger Peter Borg. 

Råstofbranchens dilemma 

Både i sin tale til deltagerne ved Greenland Day og her til Sermitsiaq italesætter Peter Borg, at udviklingen af samfundet og hensyntagen til naturen ikke er hinandens modsætninger, men derimod hinandens forudsætninger. 

– Vi lever i naturen – ikke ved siden af den, og vi er bevidste om, at naturen ikke tilhører os.  Vi skal sikre at mineraludvikling er en langsigtet styrke for samfundet, samtidig med at vores efterkommere skal kunne bevæge sig rundt i det samme landskab, som vi gør. Råstofudvinding påvirker omgivelserne. Men vi skal i samarbejde med erhvervet finde ud af, hvordan vi efterlader det mindst mulige aftryk, så vi får udnyttet nogle af vores ressourcer til at udvikle samfundet. Det er den balance vi skal finde, siger Peter Borg. 

Samarbejde med Canada 

I år var der i den grønlandske delegation særligt fokus på de canadiske samarbejdsmuligheder. 

– Overordnet set er der øget fokus i den canadiske råstofsektor og regering for at samarbejde mere om at udvikle råstofudviklingen i Grønland. Det tager vi godt imod. Det vil betyde at vores råstofsektor måske kan udvikles hurtigere og bedre, end den ellers ville have gjort, siger Peter Borg.  

For Naaja H. Nathanielsen er det meget positivt, at Canada nu har taget initiativ til et mere formaliseret samarbejde med Grønland. 

– Vi har længe været nysgerrige på Canada, og der har været flere forsøg fra skiftende Naalakkersuisut på samarbejder inden for fiskeri, forskning, udveksling af arbejdskraft, handelsaftaler, flyruter m.v. gennem årene. Jeg skal ikke kunne sige, om det er en den geopolitiske situation eller noget andet, der gør, at Canada nu deler vores begejstring for at lave noget mere sammen. 

Flere aftaler undervejs

Selvom der indtil videre kun er skrevet under på en aftale om, at der skal indgås en aftale, så er det et første skridt i den rigtige retning. Og flere aftaler er undervejs på en række områder, siger Naaja H. Nathanielsen, der ser Canada rykke frem på den globale scene som et ledende råstofland. 

– Canada er meget ambitiøst og målrettet også i forhold til at knytte samarbejder med råstofselskaber. De har nu mere end 50 aftaler i stand herunder senest med Greenland Resources' projekt i Malmbjerget, hvilket vi er meget glade for, for det er jo en indirekte investering i Grønland, og det er noget, vi har lobbyet for i flere år. Man bliver nødt til at være mere risikovillig og støtte råstofprojekterne i de indledende faser, og vi håber selvfølgelig, at flere selskaber i Grønland kan opnå støtte fra Canada, siger Naaja H. Nathanielsen, der også håber, at andre lande samt EU-Kommissionen vil lade sig inspirere af Canada til at komme videre fra de gode intentioner til konkret handling.