Urani Naamik efter andet borgermøde: Drop forbrugsfesten

Det var svært at overse demonstranterne fra Urani Naamik ved det andet borgermøde, som blev holdt i Qaqortoq mandag klokken 14.

Der var mødt omkring fyrre personer op til dagens første møde i Qaqortoq, hvoraf godt halvdelen bar røde veste med gule cirkler og ordene Urani Naamik. Nej til uran.

Blandt spørgsmålene fra salen var der en del, som omhandlede støv, thorium, tailings og påvirkning af miljøet.

Derudover blev der spurgt ind til græsningsarealer til fåreholdende, beredskabsplaner i den camp, hvor medarbejderne skal bo, regler for de medarbejdere der kommer til landet samt hvad de forskellige dele af malm, gråbjerg og tailings helt specifikt indeholder.

Mangler fortsat svar

Efter mødet var stemningen blandt Urani Naamiks deltagere ikke den bedste. Mange følte simpelthen ikke, at deres spørgsmål var blevet besvaret ordentligt.

- Hvis ikke man vidste noget om det her projekt i forvejen, så lyder det jo ret fantastisk. En grønnere verden, masser af arbejdspladser, fed løn masser af penge, og ingen miljørisici, siger Grethe G. Nielsen.

Lena Pedersen er enig.

- Selskabet udlægger sagen, som om det hele er rosenrødt, og at der ikke er noget i vejen med projektet. De udlægger det som om, Grønland skal redde verden med de sjældne jordarter, og det, synes jeg, er beskidt. For Grønland bliver forurenet, hvis det her projekt kommer i gang, siger hun.

Greenland Minerals fortæller i deres præsentation, at de sjældne jordarter fra Kuannersuit kan dække 15-20 procent af verdens behov for de mineraler, som blandt andet kan dække produktionen af elbiler og nedsætte Co2-udledningen i hendhold til Paris-aftalen frem mod 2030.

Ikke enige om fakta

De to lejre - for og imod – er simpelthen ikke enige om fakta og om, hvorvidt minen kan eksistere side om side med mennesker og natur, uden at udgøre en trussel.

Greenland Minerals forklarer gentagne gange, at der ikke er risiko for miljøpåvirkning, og at de tiltag, der laves med at begrænse spredning af støv og rense tailings, inden det ledes tilbage i naturen, kan sikre, at minedriften ikke ødelægger natur, de eksisterende erhverv og folkesundheden.

Selvstyrets folk har flere gange understreget, at et mineprojekt først kan godkendes, når alle aftaler er godkendt i henhold til råstoflov, miljølov og uden at skade mennesker, dyr og miljø med sin eksistens.

Vil slet ikke have den slag udvikling

Men de to kvinder fra Urani Naamik er stadig ikke overbevist, og påpeger at minedrift er den forkerte vej at gå.

- Jeg er her, fordi jeg elsker naturen. Den er fantastisk. De værdier, vi som grønlændere har, eller havde, skal vi holde ved. Ikke at overdrive alting og forbruge i ét væk. I stedet skal vi fortsætte med at bruge alt, hvad vi fanger og fisker, siger Lena Pedersen.

Er det ikke lidt blåøjet at tro, at man kan stoppe globalisering og udvikling her, når resten af verden stormer afsted?

- Nej det er det ikke. Den unge generation har fundet ud af, at fremtiden ligger i ”slow living” i stedet for bare at forbruge, overforbruge og smide væk, siger Lena Pedersen.

Men hvad så med de arbejdspladser, skatteindtægter og udvikling af infrastruktur og samfund, som minen også betyder?

- Vi skal leve på en bæredygtig måde, og jobs og udvikling i Sydgrønland skal ikke ske på bekostning af naturen, siger Grethe G. Nielsen.

- Udviklingen og muligheder for nye arbejdspladser og projekter her i syd er sat på standby på grund af usikkerheden om mineprojektet ved Kuannersuit. Der er jo ingen, der vil investere i fiskeri eller landbrug, når de er bange for at minen ødelægger det hele om 10 år siger hun.