fremgang i fiskeriet
Tre bygder ved Upernavik ser lysere tider
Upernavik og dens bygder ser stor fremgang indenfor fiskeriet i år. Udviklingen startede sidste år
Siden Royal Greenland A/S overtog alle Upernavik Seafoods produktionsenheder i Upernavik og omegn i oktober 2014, har der ifølge de nye ejere kun været fremgang i området.
Det oplyser Royal Greenland.
I 2014 var produktionen 200 tons større end året før, og fremgangen forventes at fortsætte i 2015.
Tre bygder har særlig fremgang
- Vi forventer en forøgelse i produktionen i alle bygder og Upernavik by, men hovedsageligt i Nutaarmiut, Tasiusaq og Innaarsuit, fordi disse bygder ligger tæt på hovedfiskeriområdet som af lokale kaldes for "kulteqarfik" (stedet hvor der er guld, red.), siger fabrikschef i Upernavik, Flemming Andersen.
Kvoten bliver sat op med 1.500 tons, og Royal Greenlands fabrikschef lover, at indhandlingsmulighederne for fiskere bliver forøget.
Nu skal der udvides
Det forlyder, at den selvstyreejede fiskerigigant har lagt planer om udvidelse af anlæg og forøgelse af frysekapacitet i flere produktionsenheder i Upernavik og omegn.
I 2014 var situationen en ganske anden i området med fabrikslukninger. Disse er nu overtaget af Royal Greenland.
Læs: Fiskeriudvalget bekymret over fabrikslukninger