Topcheferne: Den svære beslutning...

Topcheferne er en artikelserie i Sermitsiaq.AG. Seks spørgsmål og seks svar fra fem administrerende direktører, der repræsenterer nogle af de største virksomheder i Grønland.

Mød og få dybere indsigt i, hvordan de tænker, når store ledelsesbeslutninger skal træffes. Deltagerne er Jacob Nitter Sørensen, Air Greenland, Verner Hammeken, Royal Arctic Line, Peter Grønvold Samuelsen, KNI, Kristian Reinert Davidsen, Tele Greenland, og Mikael Thinghuus, Royal Greenland.

Dagens spørgsmål:

Hvilken beslutning var en af de sværeste at træffe i året, der gik?

Jacob Nitter Sørensen, adm. direktør Air Greenland:

SAR-kontrakten betyder utrolig meget for vores selskab.

Vi har opbygget et arktisk SAR-beredskab af høj kvalitet, som er udviklet til Grønland, baseret på årelang erfaring hos vores piloter, hoist-operatører og mekanikere.

At tabe SAR-kontrakten vil være et stort kompetencetab i Grønland. Så det at udfærdige Air Greenlands SAR-tilbud med nødvendige til- og fravalg, synes jeg, var en stor og svær beslutning, da den omfattede vores medarbejdere, selskabets økonomi og det grønlandske samfund, selvom en enig arbejdsgruppe stod bag.

Kristian Reinert Davidsen, adm. direktør Tele Greenland:

Der har været mange store forretningsmæssige beslutninger, som har været nødvendige for virksomhedens fremtid. De store forretningsmæssige beslutninger kan være behæftet med betydelig risiko og usikkerhed, som gør, at de tager tid og kræfter. Dog findes der måder at forholde sig til risiko og usikkerhed i forhold til forretningsmæssige beslutninger, således at de ikke er så svære.

Jeg vil mene, at forretningen i sig selv ikke har givet anledning til svære beslutninger. Men alligevel har jeg oplevet svære beslutninger.

Der sker rigtig mange ændringer og omlægninger som konsekvens af den udvikling, vi er inde i. Alle disse ændringer sætter store krav til medarbejderne. Der kræves nye kompetencer og nye måder at arbejde på. Desuden kræver den nye teknologi færre medarbejdere end tidligere. De svære beslutninger er dem, der har med mennesker at gøre. Nogle gange må man som ledelse træffe nødvendige beslutninger som har store konsekvenser for mennesker. Nogle gange opleves disse beslutninger bare ikke behagelige for de medarbejdere, som de vedrører. Ja, til tider så kan ledelsens beslutninger opleves som ”unfair”. Som direktør har jeg både et ansvar over for den virksomhed, jeg er sat til at lede, og også de mennesker, der arbejder i virksomheden. I rollen som direktør er jeg med til at træffe beslutninger om at opsige medarbejdere eller andre beslutninger, som opleves meget negative af medarbejderne. Disse beslutninger forbliver svære - selv efter mange år i rollen som direktør.

Mikael Thinghuus, adm. direktør Royal Greenland:

De sværeste beslutninger vedrører næsten altid personalespørgsmål, og dem skal man ikke udbrede sig om i medierne!

Verner Hammeken, adm. direktør Royal Arctic Line:

Der har ikke været svære store beslutninger for mig at tage i 2018. Det har mest handlet om at fortsætte kursen. Når man har en solid plan, så er de svære beslutninger taget og opgaven går mere på at få tingene realiseret. Der har ikke i den proces været svære beslutninger.

Det er ikke svært at beslutte sig for at genoprette servicen, vinde tilliden tilbage fra kunderne, og sikre at medarbejderne er med, og at planlægge de næste skridt i vores kommunikation.

Peter Grønvold Samuelsen, adm. direktør KNI:

KNI er en koncern med en meget stor berøringsflade til alle i samfundet. Vi har en forsyningspligt, som vi ikke må svigte. I og med, at KNI ejes af samfundet er der en stor bevågenhed i næsten alle de ting, vi foretager os. I kraft af vores størrelse og geografisk spredning kan selv små marginaler – i værste fald – have fatale konsekvenser.

Der er ingen nemme løsninger. KNI har et meget stort ansvar. Små og store beslutninger skal træffes på daglig basis.

Med det in mente har vi i vores organisation tilrettelagt tingene således, at vi har en stor fokus på, hvem der har hvilken rolle og ansvar på et givent niveau.

Jeg går meget op i, at de selvstyreejede virksomheder skal forstå og respektere det samfund, som de er sat i verden til for at servicere. I KNI arbejder vi meget med, at alle skal forstå og respektere det indre grønlandske liv. Vi har en mission, og vi har en vision. Vi har en bestyrelse, og vi har nogle forbindelser, herunder banker og leverandører, som helst skal have en tillid og tro på os. Vi har ledere og medarbejdere til hvem, vi stiller store krav. Klare krav. Alle skal give bidrag til, at værdien af KNI og niveauet af vores kundeservice, hverken stagnerer eller falder, men skal øges.

De værdisæt, som vi i KNI har, og som hænger oppe i alle vore personalerum, er noget, som absolut ikke kun er hængt op for, at de skal pryde væggene, men noget som skal efterleves af os alle, som er en del af KNI.

Gå forrest og stille dig op på en palle pakket ind i en sælskind, og prædike om KNI’s strategi, virksomhedskultur og værdier, udfordringer, økonomiske fremskrivninger, og hvorfor det er nødvendigt, at vi skal tjene penge osv. og gentage dig selv mange gange i en sådan grad, at du selv begynder at tro, at andre må synes, at det lyder idiotisk, at det skal gentages så mange gange.

Det allersværeste er, at vi som virksomhed med mål, værdier, moralske og etiske krav, kommer i en situation, hvor det er vurderingen, at du er nødsaget til at sige farvel til en god kollega. Fordi tilliden ikke længere er der. Det er svært. Det samme er tilfældet, hvor du skal ansætte nye medarbejdere. Her er det utroligt vigtigt, set fra mit sted, at nye medarbejdere kommer, for at det vil KNI, og at de ønsker at være en del af de værdier, forståelse og respektere det indre grønlandske liv. Respektere den forsyningspligt, vi har.