Tidligere naalakkersuisoq om olielicenser: – Dengang stod vi, ligesom i dag, med store samfundsudfordringer

Olielicenserne i Nunap Qeqqa (Jameson Land), som vi aktuelt taler så meget om, blev udbudt i september 2014 i forbindelse med lanceringen af Naalakkersuisuts olie- og råstofstrategi 2014-18.

Udover Nunap Qeqqa blev også andre områder af særlige geologisk interesse udbudt i licensrunder. 

– Det er efterhånden nogle år siden jeg var naalakkersuisoq, så jeg kan ikke huske alle detaljer i den administrative proces omkring de enkelte licenser, men jeg kan godt beskrive den politiske baggrund og de overordnede overvejelser, der lå bag råstofstrategien i 2014, siger Jens-Erik Kirkegaard, der var naalakkersuisoq for erhverv og råstoffer fra 2013-2014 for Siumut. 

En vigtig samfundsdebat 

Jens-Erik Kirkegaard forlod politik i 2018, men mener fortsat, at råstoffer kan være med til at skabe udvikling og muligheder, hvis vi formår at finde balancen mellen udvikling og beskyttelse af naturen. 

– Jeg synes, det er vigtigt at skelne mellem den beslutning, der blev truffet for mere end 10 år siden om at åbne området for efterforskning, og den situation vi står i i dag. Licenserne er givet efter de regler og vurderinger, der gjaldt dengang, og eventuelle aktiviteter skal naturligvis fortsat håndteres inden for de gældende rammer.

– Når det er sagt, er det også en vigtig samfundsdebat. Vi har et Grønland med store udfordringer økonomisk, socialt og velfærdsmæssigt, og samtidig en enorm naturarv, som vi skal passe på.

– Hvordan vi finder balancen mellem udvikling og beskyttelse, er et spørgsmål, som det nuværende Naalakkersuisut og Inatsisartut må tage stilling til. Jeg synes også, det er værd at huske, at den offentlige debat ikke nødvendigvis altid afspejler hele befolkningens holdning. Der kan være mange, som ønsker udvikling og flere muligheder, men som ikke fylder lige så meget i debatten. Man ser det også i debatter internationalt hvor en stor del af befolkningen ikke ønsker at deltage i debatter, bl.a. på grund af den tone der er i sociale medier, siger Jens-Erik Kirkegaard. 

Store investeringer i området

Tilbage i september 2014, da onshore-licenserne blev udbudt, var Nunap Qeqqa (Jameson Land) langtfra uudforsket.

I 1968-72 havde GEUS stået bag systematiske undersøgelser af området, og i midten af 1970'erne kom det amerikanske Atlantic Richfield Corporation (ARCO) til området. De var blandt de første til at finde olie i Alaska, og de mente, at Nunap Qeqqa så så lovende ud, at de investerede omkring 750 mio. kroner i efterforskningen af området. Undervejs byggede de en landingsbane, som siden blev til lufthavnen Nerlerit Inaat. Trods optimismen lykkedes det dog ikke selskabet at finde mængder nok til en kommercialisering, og de forlod Nunap Qeqqa i 1987. 

– For det første er det vigtigt at understrege, at Jameson Land ikke var et nyt projekt, der pludselig opstod i 2014. Området havde allerede en mere end 30 år lang historie med geologiske undersøgelser og olieefterforskning. Allerede i 1980’erne var der internationale olieselskaber involveret i området, og infrastrukturen ved Nerlerit Inaat blev blandt andet etableret i forbindelse med tidligere efterforskningsaktiviteter, siger Jens-Erik Kirkegaard og tilføjer: 

– ARCO byggede lufthavnen. Da Grønlands Selvstyre overtog råstofområdet, overtog man samtidig et omfattende geologisk og fagligt materiale, som var opbygget gennem mange år. Olie- og gasstrategien 2014-2018 var derfor ikke en isoleret beslutning, men en videreførelse af en længere proces med ønsket om at undersøge, om Grønlands naturressourcer kunne udvikles til gavn for samfundet.

Ifølge Jens-Erik Kirkegard var den politiske baggrund for at invitere olieselskaber til landet et ønske om at skabe flere økonomiske muligheder for Grønland.

– Dengang stod vi, ligesom i dag, med store samfundsudfordringer: behov for flere arbejdspladser, en stærkere økonomi, pres på de offentlige finanser, et sundhedsvæsen under stigende pres og sociale udfordringer, hvor mange familier havde begrænsede økonomiske muligheder. Diskussionen handlede derfor grundlæggende om, hvordan Grønland kunne skabe flere indtægtskilder og mindske sin økonomiske sårbarhed. Råstoffer blev set som ét muligt erhvervsområde blandt flere, der kunne bidrage til udvikling, hvis ressourcerne kunne udnyttes ansvarligt. 

Australsk geolog så potentialer i området 

Det blev det nystartede olieselskab Greenland Gas and Oil, der stammede fra australske Greenland Minerals and Energy, der fik de første to udbudte licenser i Nunap Qeqqa 2015. I 2018 fik de en tredje licens til området. Selskabet fik rettigheder til at lede efter olie frem til 2028 med mulighed for forlængelse. 

Dengang sagde direktør for Greenland Gas and Oil, australske Roderick McIllree til Sermitsiaq, at "Vi er ret sikre i vores fortolkning af de historiske data; at Jameson Land er fortsættelsen af et af de mere givtige af Nordsø-oliefelterne ud for Norge, og at der ligger meget væsentlige mængder olie og gas under halvøen - måske over 20 mia. tønder olie". 

Ifølge Jens-Erik Kirkegaard var der dengang tæt dialog og samarbjede på tværs af ressortområdet i forbindelse med olie- og råstofstrategien herunder med miljødepartementet.

– Når det gælder miljøhensyn, Ramsar-området og dyrelivet, var det ikke mit ressortområde at fastlægge de konkrete miljømæssige krav. Det lå hos den relevante naalakkersusoq for området og miljømyndighederne. Men selvfølgelig var der dialog og samarbejde på tværs af ressortområder i forbindelse med strategien. Den politiske forudsætning var hele tiden, at råstofaktiviteter skulle ske inden for gældende lovgivning, internationale forpligtelser og de miljømæssige rammer, som myndighederne fastsatte.

Jens-Erik Kirkegaard præciserer også, at "en efterforskningslicens heller ikke er det samme som en beslutning om olieudvinding."

– Det var en mulighed for at undersøge potentialet.

Eventuelle konkrete aktiviteter ville efterfølgende kræve yderligere vurderinger og godkendelser, siger han. 

Ikke et valg mellem natur og udvikling

Ifølge Jens-Erik Kirkegaard så man allerede dengang internationale eksempler på, at naturressourcer og naturhensyn ikke nødvendigvis behøver være modsætninger.

– I Alaska har man gennem mange år haft olieproduktion i arktiske områder med store naturværdier, hvor stramme regler og overvågning har været afgørende. I Nordnorge har man ligeledes arbejdet med at kombinere ressourceudnyttelse med hensyn til fiskeri, lokalsamfund og natur. Det betyder naturligvis ikke, at Grønland ukritisk skal kopiere andre lande. Men erfaringerne viser, at spørgsmålet ikke nødvendigvis er et valg mellem natur eller udvikling. Det afgørende er, om aktiviteter kan gennemføres ansvarligt, og om de skaber en reel værdi for befolkningen. Det var den politiske linje, som jeg husker den. Set i bakspejlet var ambitionen i 2014 at undersøge mulighederne. Grønland har store naturressourcer, men også store sociale og økonomiske udfordringer. Derfor var ønsket at skabe flere muligheder for fremtidige generationer, samtidig med at de krav og hensyn, der følger med aktiviteter i den arktiske natur, skulle respekteres.

Departementet informerer om projektet 

Greenland Gas and Oil er fortsat selskabet, der har licenserne til Nunap Qeqqa. Navnet blev dog ændret i 2019 til White Flame Energy. Det er fortsat Roderick McIllree, der sidder på licenserne som direktør for 80 Mile.  I marts 2025 indgik 80 Mile en økonomisk aftale med amerikanske March GL, der efterfølgende indgik en aftale med et andet amerikansk selskab Pelican, der var noteret på den amerikansk Nasdaq-børs. Efterfølgende skiftede selskabet navn til Greenland Energy Company, der fra juli 2026 også har Roderick McIllree som direktør. 

Departementet for råstoffer har netop lanceret en faktaside om projektet i Nunap Qeqqa. Her præciserer de, at tilladelserne er meddelt som en efterforsknings- og udnyttelsestilladelse i én tilladelse, der er inddelt i 3 hovedfaser: efterforskning, overgang til udnyttelse og udnyttelse. Selskabet befinder sig fortsat i fase 1; efterforskning.