Tele-Post: Vi fortsætter reparationen af søkablet
Ledelsen har efter deres krisemøde fredag den 5. april besluttet at fortsætte reparationen af søkablet i Sydgrønland.
Reparationen af søkablet i Sydgrønland bliver alligevel gennemført. Det skriver KNR.
Direktør i Tele-Post, Kristian Reinert Davidsen, oplyste til KNR, at beslutningen blev taget under krisemødet.
-Vi har besluttet, at skibet kommer til at lave reparationen færdig i syd. Det ser ud til, at vejret muliggør, at skibet kan lave reparationen færdig til på torsdag i næste uge, og vi forventer at genoptage reparationen på søndag, siger Kristian Reinert Davidsen til KNR.
Tele-Post oplyser endvidere, at reparationerne af søkablet vil holdes på pause frem til den 1. maj, hvor vejrprognosen ser bedre ud.
Efter pausen vil det blive vurderet, om reparationsskibet Horizon Enabler vil sejle op mod nord for at reparere det andet brud, eller om skibet bliver i syd for at reparere forgreningspunktet.
Dyr i drift
Reparationen af søkablet har krævet flere penge af Tele-Post’s kasse. Skibet, der skal reparere søkablet koster op til en halv million kroner per dag, og indtil videre har det kostet Tele-Post 50 millioner kroner.
-Vi håber selvfølgelig ikke, at priserne bliver højere, men der er ikke tvivl om, at vi har kun et sted at hente penge fra, og det er fra kunderne. Vi håber på, at priserne ikke skal stige, men vi har ikke taget endelig stilling til det. Men det er rigtigt, at regningen skal betales, siger han til KNR.
Søkablet har i alt tre brud. Det ene brud, der ligger syd for Sisimiut er blevet repareret i midten af marts. Der er stadig to brud i søkablet, én i syd, som snart bliver repareret. Og én mellem Sisimiut og Aasiaat, der forsyner resten af Nordgrønland.
Tele-Post har rejst en erstatningskrav til et rederi, da en trawler sandsynligvis er skyld i bruddet syd for Sisimiut. Virksomheden ved stadig ikke, hvordan de to andre brud skete.
Tele-Post har været udfordret af vejret, siden brud på søkablet. Det har betydet, at reparationen af søkablet i syd har været sat på standby.