Tele-Post styrker værnet mod hackerangreb
Tele-Post har på et ledelsesseminar i går haft cybersikkerhed og hackerangreb pådagsordenen
Tele-Post har igennem længere tid haft sikkerhed på dagsordenen, men vurderer at nye trusler for virksomheder og borgere samt verdens stormagters fokus på Grønland er stigende.
Derfor skal cybersikkerheden styrkes yderligere, hvilket blev drøftet på et ledelsesseminar i går.
- Tele-Post har ansvaret for landets vigtigste infrastruktur, der forbinder hele landet. Søkabelbruddene har vist rigtig mange, hvor afhængige vi er af, at vi sikrer forbindelserne. Hver dag arbejder vi i Tele-Post på at skærpe sikkerheden, og IT sikkerhedsområdet opprioriteres og revurderes nu i takt med den udvikling, der sker i verden. Jeg er stolt af vores medarbejderes indsats i dette på alle niveauer, Kristian Reinert Davidsen, direktør i Tele-Post.
Så sent som i går kom det frem, at den danske virksomhed Demant har mistet op mod 650 millioner kroner på grund af et hackerangreb. Også i Grønland er der løbende angreb fra cyberspace.
Ny risikovurdering
Har du styr på din IT-sikkerhed, og hvorfor er IT-sikkerhed vigtigt for os i Tele-Post? Sådan lyder nogle af spørgsmålene til ledere i Tele-Post, der taler om, hvorfor man har irriterende koder på alt og om at forstå vaner i hverdagen sikrer hele landet mod angreb. Vi bliver stillet over for nye trusselsbilleder og begreber som risiko- og modenhedsvurdering bliver præsenteret, og det indledende arbejde med at identificere nye relevante risici igangsættes, for det allervigtigste i sikkerheden er altid personen.
- Der er meget, der kan gå galt for os som virksomhed, for vores medarbejdere og for hele landets infrastruktur, hvis vi som medarbejdere i Tele-Post ikke har styr på vores IT-sikkerhed. Derfor har vi taget initiativ til, at vi nu får udarbejdet en ny risiko- og modenhedsvurdering af KPMG, som har erfaring fra telebranchen i Danmark, siger økonomidirektør Line Frederiksen, der er formand for IT-sikkerheds styregruppen.
Lige nu søger hun en ny sikkerhedschef, som skal sikre de aktiviteter, som følger af analyserne, rent faktisk bliver ført ud i livet.
-Vi har alle som medarbejdere i Tele-Post brug for at få de rigtige og opdaterede vejledninger i, hvordan vi sikrer os bedst i hverdagen, og ledelsen prioriterer og følger dette arbejde tæt. Selvom IT-sikkerhed kan lyde tørt, så er det vigtigt, at vi beskytter os selv og hinanden. Vi sætter fokus på IT-sikkerhed for at beskytte alle vores kunder og mennesker i Grønland, slutter Line Frederiksen.