Stadig usikkerhed om Kangerlussuaq

Alle venter på rapporten fra arbejdsgruppen om Kangerlussuaqs Fremtid.

Kangerlussuaq kæmper lige nu for at få suget sand ved havnen, så krydstogtskibene kan komme længere ind.
Offentliggjort

Usikkerhed skaber tvivl og folk tør ikke investere. Manglende beslutninger er gift for udviklingen.

Det oplever Kangerlussuaq i øjeblikket og har oplevet i mange år.

Erhvervslivet står på spring for at investere især i turismen, men det forudsætter, at de ved, hvad selvstyret vil med Kangerlussuaq.

Det skriver avisen Sermitsiaq.

Der skal træffes en afgørelse nu, hvis de skal være klar med deres forskellige projekter, når den nye infrastruktur i landet er klar i 2024.

- Det er meget uheldigt, at der endnu ikke er kommet en afsluttende samlet rapport fra arbejdsgruppen vedrørende Kangerlussuaqs Fremtid, siger projektchef i Qeqqata Kommunea Laust Løgstrup og oplyser, at borgmester Malik Berthelsen og andre har rykket for den rapport adskillige gange. Det har nemlig også meget stor betydning for kommunens planlægning.

- Det skal dog siges, at arbejdet vanskeliggøres af de langsommelige aftaler mellem Forsvaret og Naalakkersuisut, siger Laust Løgstrup og konstaterer, at disse aftaler påvirker arbejdet.

Læs hele artiklen i denne uges udgave af Sermitisaq, som du kan få adgang til her.

Powered by Labrador CMS