Sikkersoq realiserer drømmen: Åbner café i Sisimiut

Efter en større renovering har Sikkersoq Møller åbnet café i den tidligere Qiviut-butik.

Café Ulu er åbnet i det røde hus, som Qiviut tidligere har haft butik i.
Offentliggjort

Sikkersoq Møller har altid drømt om at åbne en café i sin hjemby Sisimiut. Efter endt uddannelse i Danmark i januar vendte hun tilbage til byen og gik straks i gang med forberedelserne. I slutningen af juli kunne hun byde de første gæster inden for i Café Ulu.

Det skriver avisen Sermitsiaq.

Her serveres der kaffe og kage samt brunch og aftensmad alle ugens dage. Blandt andet med grønlandske råvarer, som Sikkersoq Møller køber på brættet eller privat.

- Det er svært at finde ud af, hvad kunderne gerne vil have, så jeg kommer til at justere og ændre på menukortet, men jeg prøver så vidt som muligt at have grønlandsk mad, som jeg køber forskellige steder i byen, siger Sikkersoq Møller.

Renovering og hårdt arbejde

Hun har haft travlt siden marts måned, hvor hun overtog huset, hvor Qiviut tidligere har haft butik. En omfattende renovering har været i gang, inklusiv tilføjelsen af to toiletter, oprettelse af barområder og et nyt fyrrum. Café Ulu har allerede fem medarbejdere.

Læs mere i avisen Sermitsiaq, som du kan få adgang til her:

Powered by Labrador CMS