Satser på snarlig udskibning af mineraler

Hudson Greenland er ved klargøre en eksport af mineralet anorthosit, der anvendes i glasfiber, papir og maling til en kunde i udlandet. Derudover bruger selskabet ressourcer på at få undersøgt, hvad anorthosit ellers kan bruges til som f.eks. til fremstilling af mere miljøvenlig aluminium.

Anorthosit (kalcium feldspat) kan bruges i maling, papir og glasfiber, men også til at producere mere miljøvenligt aluminium.
Offentliggjort

Hudson Greenland, der udvinder anorthosit fra White Mountain-minen ved Qaqortorsuaq, er i gang med at klargøre mineralerne til en udskibning senere på året.

Det skriver avisen Sermitsiaq.

– Det går godt ude på sitet. Pt. arbejder vore medarbejdere på at gøre leverancer klar, som skal sendes til en kunde senere på året. Samtidig arbejder vi på at gennemføre nogle projekter ude på sitet, der skal være med til at forbedre produktionen og kvaliteten af vore produkter, siger selskabets direktør Bent Olsvig Jensen.

Grønt aluminium

Hudson Greenland, der fik tildelt en udvindingslicens tilbage i 2015, har kun gennemført en enkelt udskibning af materiale fra projektområdet. Det skete i 2019 hvor et bulkskib afhentede 15.000 ton anorthosit, der blev sejlet til en havn i USA og derfra videre ud til opkøbere i udlandet.

Læs hele artiklen i avisen Sermitsiaq, som du kan få adgang til her:

Powered by Labrador CMS