Rio Tinto vil gerne operere i Grønland
Et af verdens største mineselskaber, australske Rio Tinto,vil meget gerne sætte en ny nål på verdenskortet. Man er allerede i Afrika, Sydamerika, Asien, Australien og Canada, men mangler Grønland, oplyser selskabets finansdirektør under et interview med avisen Sermitsiaq.
Minegiganten Rio Tinto vil gerne i gang med et mineprojekt i Grønland.
Det fortæller selskabets danske finansdirektør, Jakob Stausholm til avisen Sermitsiaq under minemessen PDAC i Toronto i Canada.
- Jeg vil elske at se et Rio Tinto-projekt i Grønland, siger han
Han sender dog samtidig nogle advarende ord til de grønlandske politikere.
- Der må ikke pilles ved rammebetingelser, siger finansdirektøren i selakabet, der eksempelvis er verdens største leverandør af titanium.
Sidste uge meddelte ledelsen i Bluejay Mining, at man har indgået en aftale med Rio Tinto om Dundas Titanium projektet. Men den meddelelse blev trukket tilbage, fordi der endnu ikke foreligger nogen aftale.
Du kan læse mere om Rio Tinto i avisen Sermitsiaq, hvor du også kan finde en masser yderligere stof om PDAC: