Revisor advarer: – Vi får nogle vanvittige beskatninger af virksomheder

Et omstridt lovforslag er i disse dage på vej gennem det politiske system. Det drejer sig om et forslag fra naalakkersuisoq for finanser og skatter, Mute B. Egede, IA, der vil stramme skattereglerne over for virksomheder.

Med forslaget til ændring af skatteloven, som har været til 1. behandling i Inatsisartut, vil finans- og skatteministeren sikre, at kapital, som er tjent i Grønland, ikke bliver ført ud af landet uden beskatning.

Landets regering er i gang med at indføre skatteregler, der vil give en masse uhensigtsmæssige konsekvenser.

LÆS OGSÅ

– Det er ikke muligt at føre kapital ud af landet uden beskatning

Det mener statsautoriseret revisor Per Laugesen fra Grønlands største revisionsfirma, Grønlands Revision A/S. Han retter skarp kritik af lovforslaget.

- Lovforslaget motiverer nu klart til at lukke virksomheder. Alt hvad der minder om både grønlandske og udenlandske investeringer og generationsskifter kan blive beskattet med 17 til 19 procent.

- Det er en ekstraskat udover den almindelige beskatning af selskaber på 25 til 39 procent og den beskatning, der allerede er sket af de penge, der er skudt ind i selskabet, siger Per Laugesen.

Udenlandske selskaber vil blive væk

Han peger på, at hvis Grønland indfører en ekstraskat på 17 til 19 procent, kommer udenlandske selskaber aldrig til at etablere en lokal ledelse i Grønland.

Det grønlandske datterselskab risikerer nemlig at blive ramt af 17 til 19 procents skat, for eksempel hvis direktøren fratræder, og der skal ansættes en vikar fra moderselskabet i Danmark eller udlandet, indtil der findes en ny lokal ledelse i Grønland. Det betegner han som grotesk.

- Alt i alt rammer vi med den nye skat ind i nogle vanvittige beskatninger af virksomheder både to, tre og fire gange, siger Per Laugesen.

Der er således 42 procents skat af midler, der indskydes i selskabet. Indkomsten bliver løbende beskattet med omkring 25 procent. Selv om selskabet ikke likvideres, er der en likvidationskat på 17 til 19 procent, og til sidst er der 42 procents udbytteskat, hvis ejeren udlodder udbytte.

- Med Naalakkersuisuts forslag, som Inatsisartut i øjeblikket behandler, så har de i hvert fald sagt klart til alle virksomhedsejere i Grønland, Danmark og udlandet, at det ikke kan betale sig at etablere en virksomhed i Grønland eller spare op i virksomheden.

- Det groteske er, at det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at man nærmest siger til virksomhedsejere: Luk din virksomhed eller betal 17-19 procent mere i skat, siger Per Laugesen.

Historien om Knud

Et selskab skal også betale 17-19 procent i ekstra skat, en strafskat, hvis ledelsen ikke bor i Grønland længere. Denne skat er udover den skat, der allerede er betalt af de penge, der er indskudt i selskabet ved stiftelsen eller som er tjent i selskabet efterfølgende.

I sidste måned fortalte vi historien om Knud Laursen, direktør og hovedejer i Auto og Marineservice Center, AMS, i Maniitsoq.

Selskabet, der har en egenkapital på 20 millioner kroner, vil, hvis lovforslaget bliver vedtaget i Inatsisartut, få en skatteregning på omkring tre millioner kroner. Knud Laursen har været nødt til at flytte til Danmark, mens han bliver behandlet for kræft på Aalborg Universitets Hospital.

Knud Laursen ønsker at blive boende i Danmark indtil videre, måske et til to år, mens behandlingen foregår, da han ikke vil spøge med sit helbred, som han siger.

Inatsisartuts Finans- og Skatteudvalg drøfter lovforslaget den 18. november. Det kommer til 2. behandling i det Inatsisartut i begyndelsen af februar 2026.