Råstofselskab udskifter i bestyrelsen

Australske Greenland Minerals, der fortsat kæmper for deres sjældne jordartsprojekt i Kuannersuit, har udskiftet medlemmer af bestyrelsen for at sikre selskabet en fortsat nøglerolle i råstofsektoren.

Greenland Minerals vil med voldgiftsagen have klarlagt om loven om forbud mod forundersøgelse, efterforskning og udnyttelse af uran også gælder for deres projekt på Kuannersuit.
Offentliggjort

Det australske råstofselskab Greenland Minerals har per 19. april udskiftet et par medlemmer af bestyrelsen. Det skriver avisen Sermitsiaq.

Ind er kommet Ed Mason, der har erfaring med at udvikle og finansiere store mine- og energiprojekter herunder det australske mineprojekt Olympic Dam Mine, der er landets største åbne mine - og synligt fra rummet - samt nikkel og kobolt-minen Murrin Murrin, der ligger i Vestaustralien nær Perth. Ed Mason kommer fra en stilling som grundlægger og rådgiver for JE Capital og Jet Zero Australien samt direktør for Blackspur Oil and Gas og medlem af bestyrelsen i Bioenergy Australia og Aviation Fuel Alliance.

I en kommentar til udnævnelsen af Ed Mason udtaler Greenland Minerals direktør Daniel Mamadou, at ”med de betydelige strukturelle ændringer i energisektoren, bringer Ed Mason global ekspertise til at understøtte Greenland Minerals med at identificere, finansiere og kapitalisere på de muligheder, der er på tværs af energikæderne inklusiv de sjældne jordarter, som er centrale i fremtidens grønne energiproduktion og en førende drivkraft for udvikling af nye energiteknologier”

Læs hele artiklen i ugens Sermitsiaq, som du kan downloade og købe herunder:

Powered by Labrador CMS