Annonce
RAL-tillæg kravler op igen - runder 15 procent
Fra 1. november vil Royal Arctic Lines olie- og valutatillæg lyde på 15,35 procent.
Royal Arctic Lines såkaldte olie- og valutatillæg tager et gevaldigt hop op fra 1. november.
Annonce
Det selvstyreejede rederi oplyser således på sin hjemmeside, at tillægget stiger fra 10,6 procent til 15,35 procent.
Royal Arctic Line henviser til stigende oliepriser og valutekurser som baggrund for prisstigningen.
Royal Arctic Line tjener ikke på olie- og valutatillægget, som udelukkende bruges til at sikre selskabet mod effekten af oliepriser og valutarisici, understreger rederiet.
Under den internationale energikrise i efteråret 2022 kom tillægget over 30 procent, hvorefter Naalakkersuisut iværksatte en hjælpepakke til rederiet for at reducere tillægget og skåne forbrugerne her i landet for prisstigninger som følge af det høje tillæg.