Palli og Aqqa dyrker grønt i Sisimiut

Nystartet iværksætterpar har en vision om at konkurrere med importerede grøntsager.

Iværksætteren Aqqa Lange leverer sammen med makkeren Palli Fleischer Lyberth i virksomhedenMicrogreens Sisimiut grønt til Hotel Sisimiut flere gange om ugen.
Offentliggjort

Produktion af grøntsager er ikke det, der ligger lige for, når man bor nord for polarcirklen, men det er, hvad makkerparret Palli Fleischer Lyberth og Aqqa Lange satser på i Sisimiut.

Det skriver avisen Sermitsiaq.

Der skal grønt på bordet, for det er sundt, mener de to, der sprang ud som iværksættere lige efter nytår og begyndte en produktion af minigrønt. Det kaldes microgreens ude i den store verden og er det helt store hit lige i øjeblikket mange steder.

– Kort fortalt er microgreens kimplanter – altså planternes første spirer – som er fulde af næringsstoffer, som det egentlig er meningen, at planten skal vokse på, men som også er sund og nærende kost for mennesker, fortæller Palli Fleischer Lyberth.

Nyt produktionslokale

Starten på den lille virksomhed, der selvfølgelig hedder Microgreens Sisimiut, er foregået i nogle lånte lokaler, men der kommer for alvor gang i produktionen i løbet af de næste par uger, hvor de fl ytter ind i den tidligere omklædningsbygning ved svømmebassinet i Sisimiut.

– Vi har fået lov at leje bygningen, som ikke længere bruges, af Qeqqata Kommunia. Vi er i øjeblikket i gang med at fjerne nogle vægge – og så skal det hele have en gang vådrumsmaling, så det står klart, når vi om 14 dage modtager et helt nyt produktionsanlæg og et klimastyringsanlæg fra Spanien. Vi glæder os til det, for så kommer vi rigtigt i gang i stor stil.

– Hele produktionen foregår indendørs med kunstlys, så det kan sagtens lade sig gøre, selv om vi bor nord for polarcirklen.

Læs hele historien i denne uges Sermitsiaq. Få adgang her:

Powered by Labrador CMS