Organisationer præsenterer grønlandske investeringsmuligheder for milliarder
Etablering af landstrøm på havne, udvidelse af solenergi i Qeqertarsuatsiaat, varmepumper til fjernvarme i Qaqortoq og opstilling af vindmøller i Nanortalik er nogle af de forslag til oplagte investeringsprojekter, der blev præsenteret på Future Greenland-konferencen.
Ifølge investeringsselskabet Copenhagen Infrastructure Partners er der et uforløst potentiale for grøn energiproduktion og udvinding af mineraler, som kan skabe betydelig værdi både økonomisk og for den grønne omstilling.Foto: Naalakkersuisut
Investeringsselskabet Copenhagen Infrastructure Partners
(CIP) var blandt deltagerne på årets Future Greenland-konference, hvor de præsenterede
en række bæredygtige energi- og råstofprojekter, der ifølge selskabet kan
sættes i gang og skabe milliardstore skatteindtægter og en mere robust og
selvbærende økonomi i Grønland.
Investeringsmuligheder for 40 mia. kroner
Investeringsselskabet Copenhagen Infrastructure Partners
(CIP) var blandt deltagerne på årets Future Greenland-konference, hvor de præsenterede
en række bæredygtige energi- og råstofprojekter, der ifølge selskabet kan
sættes i gang og skabe milliardstore skatteindtægter og en mere robust og
selvbærende økonomi i Grønland.
Annonce
Investeringsmuligheder for 40 mia. kroner
Investeringskataloget, der er blevet til i samarbejde med Grønlands
Erhverv og Dansk Industri, bygger på et års arbejde og omkring 50 dialogmøder
med virksomheder, eksperter og organisationer i Grønland. Ifølge CIP er der investeringsmuligheder
for over 40 mia. kr. heraf mere end 12 mia. kr. i projekter, der kan sættes i
gang inden for fem år.
Fælles for projektideerne er, at de tager udgangspunkt i
grønlandske styrkepositioner og bygger videre på de initiativer, der allerede
bliver arbejdet på.
Vand, sol og vindenergi
Af investeringsmuligheder på kort sigt - dvs. inden for fem år - nævnes etablering af landstrøm på
havne, en ny pulje med tilskud til energirenovering og elektrificering, vedvarende
energianlæg i mindre byer og bygder og udnyttelse af overskudsenergi.
På
længere sigt nævnes ny vandkraft, gletsjermelsprojekt, Molybdæn-minen i
Østgrønland og relaterede energi- og transportanlæg, grafitminen ved Amitsoq og
endelig datacentre og datainfrastruktur.
Charlotte Jepsen, der er ledende partner i Copenhagen Infrastructure Partners holdt oplæg på Future Greenland om investeringsmulighederne i Grønland.Foto: CIP
Vedvarende energianlæg i byer og bygder
Til mange af projekterne vil det ifølge CIP være nødvendigt
at tiltrække international kapital samt at blande offentlige og private
finansieringskilder. Kataloget giver også en række bud på, hvordan det kunne
gribes an. Herunder en kortlægning af, hvilke EU-programmer der
potentielt kunne støtte forskellige projekter, samt en beskrivelse af
mulighederne for at oprette en arktisk fond.
– Vi har i udarbejdelsen af kataloget lagt vægt på at bygge oven på Grønlands styrkepositioner og tage afsæt i projektidéer, der allerede arbejdes med i Grønland. Og vi har være meget bevidste om, at kataloget skal afspejle områder, som prioriteres i Grønland. Derfor er vi meget glade for interessen for oplægget. Vi løb faktisk tør for fysiske kopier af kataloget og måtte melde udsolgt, siger Charlotte Jepsen, der er ledende partner i CIP.
– Vedvarende energi er omdrejningspunktet for mange af projektidéerne og adgang til billig vandkraft spiller i den forbindelse en vigtig rolle. Med det afsæt er der 4 projektidéer i kataloget, som er oplagte at starte med, fordi de kan implementeres relativt hurtigt: Små VE anlæg i de mindre byer/bygder, landstrøm i havne, energirenoveringer af bygninger og elektrificeringsprojekter, som kan aftage strøm fra vandkraftværkerne, udtaler Charlotte Jepsen.
Konsulent i INUVA, tidligere folketingsmedlem Aaja Chemnitz er en af de ressourcepersoner, der har været inde over investeringskataloget. Hun mener at der er behov for at den danske regering kommer på banen og engagerer sig i at skabe erhvervsudvikling i Grønland.Foto: Trine Juncher Jørgensen
Den danske regering skal på banen
Tidligere medlem af Folketinget for IA, konsulent i INUVA,
Aaja Chemnitz, er en af de ressourcepersoner, der har bidraget med faglig sparring
til investeringskataloget.
– Jeg synes det er interessant, at man kigger nærmere på
de her storskalaprojekter. Men det er også en vigtig pointe, at vi har brug for
små og mellemstore virksomheder, som udgør 90 procent af alle virksomheder i
Grønland. Det er oplagt med offentlige-private partnerskaber, og det kræver, at
den danske regering kommer på banen og engagerer sig i at skabe erhvervsudvikling.
– Der burde være en klar dansk interesse i,
at Grønland tjener flere af sine egne penge. Det er fint med de tilskud, som
Grønland modtager fra Danmark og EU, men det er afgørende, at vi får sat gang i
erhvervsudvikling, som skaber bedre økonomi i hele samfundet, siger Aaja
Chemnitz
Kære Læser,
Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland.
For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset.
Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold.
Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.