Øget informationskampagne om IOK

Ifølge oplysningerne fra Departementet for Fiskeri, Fangst, Landbrug og Selvforsyning i Selvstyret er antallet af jollefiskere i Grønland er steget fra 1.836 i 2016 til 1.983 i 2024, og mange af disse er overgået til ordningen med Individuelle Omsættelige Kvoter, IOK, efter den nye fiskerilov trådte i kraft ved årsskiftet i år.

I den forbindelse trådte de mange fiskere ind i en ny æra, hvor de skal navigere gennem mange nye regler, heriblandt for IOK, hvilket ifølge fiskeriorganisationen KNAPK, har været meget forvirrende for fiskerne. Nu meddeler departementet, at man vil følge op på informationskampagnen om IOK, som i den seneste tid har kørt på flere medieplatforme.

Rapport og årsberetning udgivet 

Rapport om udviklingen af jollefiskeriet i perioden fra 2016 frem til 2024, som for nyligt blev udgivet af Naalakkersuisut, har blandt andet til formål at skabe datagrundlag for de politiske beslutningstagere, ligesom man ønsker, at den kan anvendes til fremtidige analyser om kystnære jollefiskeri, der igennem de seneste to år har været under hurtig udvikling.

Peter Borg, Demokraatit, som er Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst, Landbrug og Selvforsyning har oplyst, at man ønsker at opdatere rapporten hvert femte år – blandt andet med fokus på kystnære jollefiskere, som har indhandlet i de forskellige anlæg i kysten.

Naalakkersuisut har ligeledes for nyligt udgivet Fiskeriets Årsberetning 2024, der er den første beretning under den nye fiskerilov.

Beretningen sætter fokus på udviklingen i forvaltningen af fiskeriet, herunder udarbejdelse af forvaltningsplaner og lovgivning, udvikling i økonomien, internationalt samarbejde og forhandlinger på fiskeriområdet samt kontrol af fiskeriet, hvor hensigten er at give et nuanceret billede af, hvordan fiskeriet forvaltes og udvikler sig.

Det fremgår blandt andet i årsberetningen, at Naalakkersuisut ønsker at årsberetningen skal behandles i Inatsisartut, idet man finder det vigtigt, at forvaltningen af landets vigtigste erhverv bliver debatteret i Inatsisartut.

Grundet den hurtige udvikling af fiskeriet ønsker Naalakkersuisut at fortsætte den igangværende informationskampagne om IOK dog med tilpasninger, således for at sikre god oplysning om IOK-fiskeri til fiskerne. Man vil i den forbindelse derfor sikre, at alle IOK-licenser fra årsskiftet næste år inkluderer et kort informationsbilag om disse mange og nye regler.

I forbindelse med informationskampagnen vil Naalakkersuisut sætte fokus på de væsentligste emner, som berører jollefiskeriet.

Udstedelse af licenser 

Når en jollefisker er overgået til IOK, skal vedkommende ikke længere ansøge om licens hvert år for de arter, man ønsker at fiske.

Når Naalakkersuisut har fastsat kvoten for det kommende år, beregnes jollefiskerens kvotemængde på baggrund af kvoteandelen. Herefter fremsendes automatisk en ny licens for det kommende år med kvoteandelen og kvotemængde for året. Licensen bliver dermed udleveret inden udgangen af 2026, oplyser departementet.

Kvotefleks

Hvis en jollefisker, der er overgået til IOK-systemet i fiskeri efter hellefisk, har uopfisket sin kvote i 2025, vil departementet automatisk overføre op til 25 procent uopfisket mængde til 2026, når man i januar har det fulde overblik over kvoteoptaget for 2025. Herefter fremsendes en opdateret licens med den kvotemængde, som er overført fra 2025. Jollefiskeren har dermed mulighed for at fiske denne mængde indtil udgangen af året i 2026.

Det oplyses, at jollefiskeren maksimalt kan overføre 25 procent af sin kvotemængde for året til det efterfølgende år. Hvis man har mere end 25 procent uopfisket kvotemængde, flyttes den overskydende mængde over 25 procent ikke med over til det nye år.

- Det kan derfor være en god ide at sælge noget af sin kvotemængde, hvis man kan se at man ikke kan nå at fiske 75 procent af mængden inden 31. december.

- Dette gælder kun for de fiskere som har haft IOK i 2025, og hvis man først overgår til IOK per 1. januar 2026, så kan man ikke få overført uopfisket kvotefleks i januar 2026. Det kan først ske i januar 2027, oplyser departementet.

Køb og salg af kvotemængder og kvoteandele

Hvis en jollefisker mangler kvotemængde inden for året, så har vedkommende to muligheder for at udvide mængden. Man kan købe mere mængde (årskvote), som kun kan fiskes i det år, kvoten blev købt, og dette vil ikke ændre fiskerens kvoteandel. Den anden mulighed er, at fiskeren køber en kvoteandel fra en anden fisker. Til den kvoteandel vil der være knyttet en årskvote, som kan udnyttes fremover. Om fiskeren kan udnytte kvoteandelen i det år, hvor kvoten er købt, afhænger af, om sælgeren allerede har opfisket årskvoten, oplyser departementet.

- Omvendt kan man også sælge op ti procent af sin årlige kvotemængde hvert år, hvis man for eksempel har haft sygdom, havari eller andet som gør, at man ikke kan fiske hele sin kvotemængde.

- Man kan dog også få dispensation til at sælge mere en 10 procent af ens kvotemængde i et år, under særlige omstændigheder, eksempelvis af tekniske, økonomiske eller markedsmæssige årsager, oplyses det.

En jollefisker kan også være i en situation, hvor vedkommende ønsker at sælge en del eller hele din kvoteandel, eksempelvis fordi man har mere kvote, end man kan fiske og derfor ikke kan leve op til udnyttelsespligten på 75 procent, eller fordi man ønsker at gå på pension.

- Så kan man også sælge en del af eller hele din kvoteandel. Salg af kvoteandele vil påvirke fiskerens kvote fremadrettet, da et sådant salg er permanent, oplyser departementet.

75 procent udnyttelsespligt

Når en fisker har en andel af kvoten, så har man også en forpligtelse til at udnytte kvoten. Derfor er det indført en udnyttelsespligt for IOK-fiskerier på 75 procent, hvilket betyder, at en fisker hvert år skal udnytte minimum 75 procent af sin årlige kvotemængde. Hvis man ikke formår at udnytte 75 procent af sin kvotemængde tre år i træk, skal man tilpasse sin kvoteandel - ellers vil Naalakkersuisut tage den kvoteandel, man ikke kan udnytte, tilbage og udbyde til nogen som kan, oplyser departementet. Meningen med denne regel er ifølge departementet, at man skal tilpasse sin kvoteandel til sin fiskerikapacitet, således dem, som har for meget, sælger til dem som mangler, så man på denne måde udnytter kvoten så vidt muligt hvert år.

- Det er dog vigtigt at understrege, at dette kun gælder, hvis man ikke udnytter 75 procent tre år i træk. Hvis man f.eks. ikke kan udnytte 75 procent to år i træk, men udnytter 75 procent eller mere i det tre år, så vil man ikke få tilbagekaldt sin kvote, oplyser departementet.

Dog fremgår det i fiskeriloven, at man ikke mister sin kvote, hvis man har været syg, haft havari eller længerevarende værftsophold, som har gjort, at man ikke har formået at opfiske 75 procent af sin kvote tre år i træk.

Tiltrængt tiltag

Den nye formand for KNAPK Pele Blytmann siger, at organisationen længe har efterlyst, at der føres en informationskampagne om de nye forhold for de mange kystnært fiskere.

- Fiskeriloven trådte i kraft uden at der blev ført tilstrækkelig informationskampagne om lovgivningen. Dette har desværre efterladt mange fiskere fortvivlet, siger han.

Pele Blytmann finder det derfor glædeligt, at departementet nu sætter større fokus på at sprede de tiltrængte information – især til jollefiskerne.