Der er registreret 669 godkendte førstegangsopholds-, og arbejdstilladelser for
udenlandske arbejdstagere fordelt på forskellige brancher pr. 30. juni 2025, og
alle der kan bidrage til at afhjælpe mangel på arbejdskraft, er velkomne,
oplyser Bentiaraq Ottosen, Atassut, som er Naalakkersuisoq for Sociale
Anliggender, Arbejdsmarked, Indenrigsanliggender og Miljø.
Denne
oplysning fremgår blandt andet i et paragraf 37-svar til Inatsisartut-medlemmet
og 1. viceborgmester i Avannaata Kommunia Jens Napãtôᴋ', Naleraq.
Der er registreret 669 godkendte førstegangsopholds-, og arbejdstilladelser for
udenlandske arbejdstagere fordelt på forskellige brancher pr. 30. juni 2025, og
alle der kan bidrage til at afhjælpe mangel på arbejdskraft, er velkomne,
oplyser Bentiaraq Ottosen, Atassut, som er Naalakkersuisoq for Sociale
Anliggender, Arbejdsmarked, Indenrigsanliggender og Miljø.
Denne
oplysning fremgår blandt andet i et paragraf 37-svar til Inatsisartut-medlemmet
og 1. viceborgmester i Avannaata Kommunia Jens Napãtôᴋ', Naleraq.
Ifølge
Sofie Svendsen, som er næstformand for Grønlands største fagforbund Sulinermik
Inuussutissarsiutillit Kattuffiat, SIK, arbejder man på at sikre, at alle
udenlandske arbejdstagere arbejder under samme gældende vilkår. Der er dog samtidig
et behov øget kontrol af omfanget af afbenyttelse af disse.
Tilsyn
og førsteret
De
godkendte 669 førstegangsopholds-, og arbejdstilladelser for udenlandske
arbejdstagere er fordelt på forskellige virksomheder, såsom byggebrancher,
restaurationer, rengøring-, drift af hoteller og lignende
overnatningsfaciliteter over hele landet.
Med
grundlag af Den danske udlændingelov og Selvstyrets lovbekendtgørelse af
landstingslov om regulering af arbejdskrafttilgangen i Grønland afholder
Grønlands politi i samarbejde med Skattestyrelsen, kommunerne og Selvstyret
tilsynsbesøg hos virksomheder, der bruger udenlandsk arbejdskraft, hvor der
forsikres ansattes opholds- og arbejdstilladelser stadig er gældende, oplyser
Bentiaraq Ottosen.
Ifølge
naalakkersuisoq er virksomheder forpligtet til at offentliggøre stillingsopslag
igennem internettet, hvor dette har til formål at sikre den herboende
arbejdskraft har førsteret til at søge stillingen.
- Hvis
virksomheder ikke kan skaffe lokalt arbejdskraft, kan der søges om kommunale
tilladelse til at ansætte udenlandsk arbejdskraft, oplyser Bentiaraq Ottosen.
Stramning
af loven
Jens
Napãtôᴋ' ønsker at få svar på, om Naalakkersuisut har planer om at begrænse
antallet af udenlandske arbejdstagere i bestemte brancher eller eventuelt
stille krav om lokale ansættelser, især i service- og rengøringssektoren.
Men
Naalakkersuisut har ingen planer om at begrænse antallet af udenlandske
arbejdstagere, og der er heller ingen planer om at stille krav omkring lokale
ansættelser i denne branche idet, at det er virksomhederne selv, der søger
arbejdskraft, fremgår det i svarnotatet.
- Naalakkersuisut
har en politik om, at alle borgere, der kan arbejde, skal være i beskæftigelse,
men målet er at reformere arbejdsmarkedsområdet. For eksempel kan det først
nævnes, at der arbejdes på en stramning af loven om lnatsisartutlov om
jobsøgningsydelse, som tidligst forventes fremsat for lnatsisartut i foråret
2026.
- Lovgivningen
om udlændinge hører fortsat under de danske myndigheders ansvarsområde. Derfor
indgår det i Naalakkersuisuts tiltag for at reformere
arbejdsmarkedslovgivningen at modernisere den forældede lovgivning, der
begrænser tilgangen af arbejdskraft udefra til Grønland, oplyser Bentiaraq
Ottosen.
Det
forventes ligeledes, at arbejdsmarkedets parter inddrages i
lovgivningsarbejdet, da den nye lov skal sikre, at lokale borgere prioriteres.
Alle
er velkomne
Der
er tidligere fremkommet politiske overvejelser om at bruge udenlandske
arbejdskraft indenfor det sociale område og renovationsbranchen, hvorfor Jens
Napãtôᴋ' vil vide, om man har planer om at føre dette ud i livet.
- Naalakkersuisut
mener, at uanset om virksomheder er offentligt ejede eller privatejede, er det
arbejdsgivernes ansvar selv at rekruttere og ansætte medarbejdere i deres
virksomheder. Alle, der kan bidrage til at afhjælpe mangel på arbejdskraft, er
velkomne, oplyser Bentiaraq Ottosen.
Udenlandske
arbejdstagere betaler skat på lige fod med herboende arbejdstagere.
Skal
have lige vilkår
Ifølge Sofie Svendsen er omkring 200 udenlandske arbejdstagere, der er ansat i
forskellige virksomheder over hele Grønland, medlemmer i SIK, og i fagforbundet
vægter man højt, at de arbejder under samme vilkår som herboende arbejdere.
- Vi
har oplevet, at udenlandske arbejdere bliver udnyttet af deres arbejdspladser.
Problemet ses oftere i private virksomheder, hvor tilsynet er mindre, hvorfor
vi ønsker, at de skal melde sig ind i SIK, så vi kan sikre, at de arbejder
under samme gældende vilkår.
- Vi
forsøger at nå ud til flere udenlandske arbejdstagere ved blandt andet at lave
informationskampagne ved brug af pjecer og videoindslag, siger hun.
Dog
mener Sofie Svendsen, der tidligere var formand for lokalafdelingen i Nuuk, og
som for nyligt blev valgt ind som næstformand for landsorganisationen, at der bør
ske en stramning af tilsynet af afbenyttelse af udenlandsk arbejdskraft i
Grønland.
Behov
for påpasselighed
Jens
Napãtôᴋ' finder det ikke problematisk, at der benyttes udenlandsk arbejdskraft
i Grønland i arbejdspladser, hvor der reelt mangles arbejdskraft.
- Men
det er vigtigt at understrege, at disse personer opholder sig i Grønland i en
begrænset tidsperiode, og man må i mellemtiden må arbejde for, at disse
arbejdspladser bliver bemandet med lokal arbejdskraft.
- Vi
må derfor være påpasselige med ikke at hente udenlandsk arbejdskraft uden at
sikre, at disse jobs kan bemandes af herboende jobsøgende, siger han.
Jens
Napãtôk oplyser, at han vil følge sagen videre og vil i den forbindelse søge
flere svar fra Naalakkersuisut om blandt andet, hvor mange af disse personer
efterfølgende har fået permanent adresse i Grønland.
