Nye tal: Sådan så ledigheden og arbejdsstyrken i 2018

Den gennemsnitlige månedlige arbejdsstyrke udgjorde 27.231 personer i 2018, viser nye tal fra Grønlands Statistik

Offentliggjort

Arbejdsstyrken herhjemme har været stabil i perioden fra 2017 til 2018.

Det viser nye tal fra Grønlands Statistik.

Den gennemsnitlige månedlige arbejdsstyrke udgjorde 27.231 personer i 2018. Heraf var 25.649 personer i beskæftigelse, mens 1.582 var ledige, viser tallene fra Grønlands Statistik.

- Yderligere 9.289 personer – svarende til godt og vel en fjerdedel af den samlede fastboende befolkning på 18-65 år – stod uden for arbejdsstyrken, meddeles det.

Sammenlignet med 2017 faldt arbejdsstyrken med 40 personer i 2018. Mens antallet af mænd i arbejdsstyrken faldt med 100 i 2018, steg antallet af kvinder i arbejdsstyrken imidlertid med 58.

- Arbejdsstyrken i byerne voksede med 23 personer, mens den i bygderne faldt med 64 personer. I forhold til 2016 er arbejdsstyrken generelt steget i 2017 og 2018 som følge af den hævede pensionsalder fra 65 år til 66 år pr. 1. januar 2017, lyder det.

Arbejdsstyrken fordelt på køn og bosted:

Kilde og grafik: Grønlands Statistik
Powered by Labrador CMS