Erhverv

Ny mulighed for iværksættere

To millioner kroner har Grønlandsbanken sat af til en ny slags iværksætterlån

Direktør Ulla Lynge fra iværksætterrådet Sermersooq Business Council
Offentliggjort

Landets største bank melder ikke noget ud om, hvor fordelagtig en rente iværksætterne kan blive tilbudt.

Grønlandsbankens Erhvervsfond har afsat en startpulje på to millioner kroner til mindre iværksætterprojekter, der kan skabe økonomisk vækst og arbejdspladser.

Den ekstra håndsrækning kommer i form af såkaldte ansvarlige lån til iværksættere, som er en anden slags lån en normale banklån.

Nyt produkt hos banken
- Vi hører jævnligt fra erhvervsrådene, at den her type kapital mangler i Grønland, og her kan Erhvervsfonden komme med noget nyt, vurderer formanden for fonden, Kristian Lennert.

- Vi håber, at den pulje, der nu er afsat til innovative iværksættere, kan være med til at modne nogle kreative projekter og bidrage til, at der skabes vækst og nye arbejdspladser i Grønland. Og viser behovet sig at være større, så finder vi yderligere midler til formålet, siger Kristian Lennert.

Læs: For få starter virksomhed

Hos Sermersooq Business Council glæder man sig over de nye lån.

- De ansvarlige lån er lige det, vi har manglet, siger Ulla Lynge, direktør for Sermersooq Business Council.

Søg om lån hos dit erhvervsråd
- Mange af de iværksættere, vi har kontakt til, udtømmer deres egne midler og finansieringsmuligheder i arbejdet med at gøre deres produkt modent til traditionel finansiering. Men her kommer lige netop den ekstra mulighed for hjælp, som de har brug for.

Det er Grønalndsbankens Erhvervsfond, der administrerer og udbetaler de nye ansvarlige lån, men potentielle lånemodtagere skal ansøge via de lokale erhvervsråd.

Læs: Fiskeriet får for meget særbehandling

Læs: Kæmpefond låner millioner til vækst i Nuuks natteliv

Powered by Labrador CMS