Ny kurs og stram styring i Great Greenland

Den verdenskendte pelsvirksomhed i Qaqortoq har droppet catwalkstrategien. Nu er der fuld fokus på hjemmemarkedet og nethandel

s visitorcenter i Qaqortoq åbnede i 2017, og hvert år kommer der besøgende fra hele Grønland og turister fra krydstogtskibene. Great Greenland
Offentliggjort

På det internationale marked er produkterne anerkendte for ypperlig kvalitet og modigt design. Men Great Greenland har haft svært ved at tjene penge. Underskud på underskud har truet virksomhedens eksistens. Det skriver avisen AG denne uge.

Sådan er det ikke mere. I 2021 landede det selvstyreejede aktieselskab et beskedent overskud, og 2022 ser også fornuftigt ud. Bestyrelsesformand Juliane Henningsen Heilmann har da også svært ved at få armene ned.

- Vi har fået vendt tallene i virksomheden, hvor vi har fokuseret meget mere på hjemmemarkedet og er gået væk fra catwalkstrategien. Det er vi lykkedes med. Omsætningen er fordoblet, jubler bestyrelsesformanden.

De konkrete regnskabstal er endnu ikke tilgængelige; det bliver de, når selskabet holder generalforsamling den 17. maj. Men det ser positivt ud, siger adm. direktør Preben Møller til AG.

Han forklarer, at den nye strategi kombineret med stram økonomistyring og gode aftaler med bankerne og selskabets ejer har ført til ny optimisme i virksomheden, der blev grundlagt i 1977 og i dag har 34 ansatte.

Bæredygtighed og web-handel

- Vi arbejder ud fra en årlig strategi, en handlingsplan, som udstikker de mål, vi skal nå. Som alle ved har Great Greenland haft store underskud for 6-10 år siden, men det er i dag vendt til positive tal på bundlinjen. Det skyldes stram økonomisk styring, og samtidig har vi lavet gode aftaler med vores ejer og bankerne. Det betyder, at vi i dag kan sige, at vores likviditet og gæld ser meget bedre ud, forklarer Preben Møller.

Læs hele artiklen i AG. Få adgang her:

Powered by Labrador CMS