Nuuk forbereder sig til turistsæsonen

Nuuk Tourism har netop holdt seminar for nye turistguider.

Nuuk Tourism har forberedt 25 nye turistguider til den kommende turistsæson. Foto: GTE
Offentliggjort

25 nye turistguider mødt lørdag den 1. maj op til seminar som forberedelse til den forestående turistsæson.

På seminaret blev gennemgået en række ting omkring turisters basale behov samt kulturelle forskelle mellem turister fra forskellige lande.

De nye turistguider fik på den måde et indblik i, hvad der forventes af dem. Seminaret vil blive fulgt op af mere specialiserede temaer, så guiderne bliver bedst muligt klædt på inden højsæsonen starter med de første krydstogtsanløb i slutningen af juni, fortæller turistchef i Nuuk Therese Kreutzmann.

– Vi er meget glade for, at så mange nye interesserede guider var mødt op. Der var en meget engageret stemning på kurset, og det er mit indtryk, at alle var meget motiverede her kort før sæsonen starter, siger kursets koordinator, produktudviklingschef Piitaaraq Rosbach.

Powered by Labrador CMS